Superenkle er de, Lotte Aggers bearbejdede fotografier. En campingvogn, en flagstang, et drivhus, en garage eller en række stole på et stadion. Uskyldige hverdagsting, som vi alle kender. Men gemmer de på hemmeligheder?
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 3, 2011, p.27.
Egentlig var Lotte Agger maler. Men da hun ofte benyttede fotos som udgangspunkt for malerierne, var billedet jo sådan set allerede færdigt, inden der kom noget på lærredet. Derfor var det naturligt at skifte penslen ud med en stærk computer og lærredet med højkvalitets fotoprint. “Det er motivet, der interesserer mig, ikke processen,” fortæller Lotte Agger.
De hverdagsagtige motiver finder hun på gåture med hunden – gennem pæne forstadskvarterer, hvor der gemmer sig knapt så pæne ting, der er glemt, efterladt eller bare overset. Tag campingvognen – en slidt gammel sag, der bare står dér. Nogen har en gang haft en drøm, eller en plan, med den campingvogn, men det ser ud som om det er længe siden.
Lotte Agger skærper vores iagttagelse af de ting, vi glemmer at lægge mærke til til daglig. Når hun skubber rundt med pixlerne i Photoshop, er det for at skære alt overflødigt væk, så det der står tilbage er det rene billede, eller den rene stemning – som billede på dét sug i maven det kan give, når man kører gennem et boligkvarter og ser sig godt omkring.
Hun kunne ikke finde på selv at arrangere virkeligheden – fx ved at stille ting ud på gaden og fotografere dem. Det manipulerende finder sted på billedfladen i de fotografier hun tager, og der er ikke gjort noget forsøg på at skjule, at der er tale om manipulation. De 15 fotos på udstillingen er bygget op i samme stramme komposition, og Lotte Agger er bevidst om, at der er en indbygget fare i at de kommer til at ligne hinanden. Til gengæld giver det en flot seriel sammenhæng, og man kan koncentrere sig om at lede efter billedets historie – eller skabe sin egen.
Til at variere det stramme udtryk i fotografierne har Lotte Agger til denne udstilling lavet en serie fotos af plastic-figurer (dukkefigurer, bondegårdslegetøj etc.), forstørret dem flere hundrede gange og bogstaveligt talt skåret dem ud i pap. Transformationen af en 5 cm stor plastic-hund til en størrelse på fx 30 x 40 cm gør, at vi ser de detaljer, vi ikke lagde mærke til, da vi legede med tingene som barn. Også her får vi øjnene op for, at tingene måske ser anderledes ud end vi umiddelbart tror.
Lotte Agger: Skåret ud
Galerie Pi
Borgergade 15 D
København K
www.galeriepi.dk
Til 16. april 2011
