Denne forside på Berlingske Nyhedsmagasin (nr. 33, 26. oktober) er i løbet af få dage blevet kaldt både “sexistisk”, “lidt fjollet”, “eye-catching”, “fabelagtig”, “en skævert”, “patroniserende”, “a nice change”, “befriende”, og “verdens ældste og sikkert også bedste blikfang”. En enkelt fan på Facebook skrev: “Sådan skal den bare skæres!”. På CBS syntes 80% af deltagerne i et mini-rundspørge, at den faktisk var “helt okay”.

Historien – for jer der ikke får magasinet ind ad brevsprækken sammen med Berlingske hver onsdag, eller køber det i kiosken – handler om de kvindekvoter, regeringen vil indføre for bestyrelserne i de store danske virksomheder. De vil betyde, at mænd en masse skal skiftes ud – og kvinderne står på spring. Hvordan illustrerer man det, på forsiden? Tjah, vi valgte – efter en hel del tilløb – at vise et par meget kvindelige ben i røde stiletter. Findes der noget mere feminint?

Enkelte har følt sig stødt på manchetterne over, at vi her taler i et lidt tykkere kliché-sprog end man er vant til at se på Berlingske Nyhedsmagasin – det er trods alt go’e gamle Tante Berlinger, der ligger udenom magasinet i avistasken. Men når indholdet i artiklerne er provokerende (kvinderne er næppe de gigantiske bestyrelseshonorarer værd, argumenteres der) så er det vist okay at råbe højt på den visuelle side også. Og min holdning er, at selv om klichéen er tommetyk, er BNY’s læsere intelligente nok til at gennemskue, at den er netop dét – en kliché.

Men forud gik forsøg med den klassiske udgave af sindbilledet på det kvindelige bestyrelsesmedlem – iklædt tækkelige business-suits og lange sorte støvler. Med et sjældent kig ind i Pilestrædes grafiske værksted kan du herunder se fire af de forsøg, der blev forkastet – én mente, at de simpelthen var for røvkedelige – “sådan ser de kvindelige bestyrelsesmedlemmer altså ikke ud”. Fest og farver er også en del af dén branche – især hvad kvinderne angår. Dén pointe tog vi til os.

Hvad synes du? Er stilet-forsiden sexistisk eller fabelagtig? Eye-catching eller elementær? Mit håb er, at den i hvert fald ikke er forglemmelig, men faktisk vil være en af dem, man kan huske, hvis vi til julefrokosten spørger, hvilken forside der var den bedste i 2011. Kliché eller ej …