Julie Sparsø Damkjær: “plus, minus”. Den spøgelsesagtige krop i videoinstallationen er i konstant, næsten umærkelig forandring, men helt til stede når den ikke at være på noget tidspunkt. Foto: Julie Sparsø Damkjær.
11 yngre danske kunstnere snyder og bedrager på livet løs i Galerie Pi – og det er en sand fornøjelse.
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 11, 2011 p.19
“At opleve et trick er at blive taget ved næsen. Tricket tilbyder en mulighed for at opleve det givne som knap så givent – og for at opleve vore erfaringer som fejlskøn”.
Disse ord er udgangspunktet for Galerie Pi’s udstilling “trick”. Elleve kunstnere har skabt værker specielt til denne udstilling. Alle udfordrer de – i forskellige genrer og teknikker – vores vante forestillinger om, hvad der er virkelighed, og hvad der kan lade sig gøre i den. Her nogle eksempler:
Julie Sparsø Damkjær har inddraget galleriets grafikrum til sin dybt fascinerende videoinstallation “plus, minus”, der udforsker grænsen for, hvornår noget er synligt eller usynligt – til stede eller ikke. Man skal give sig god tid i det mørke rum; dels skal øjnene lige vænne sig til mørket, dels er bevægelsen i den krop, der projiceres op på det sorte tæppe, nærmest umærkelig. Sker der noget, eller sker der ingenting?
Morten Gersager Abel udstiller et enkelt værk i sædvanlig Escher-inspireret 2D konstruktion af et velkendt 3D objekt – her en skammel – skruet sammen, så det ikke KAN lade sig gøre, men alligevel er det yderst nærværende.
Krister Moltzens film “Fjernes uden ansvar” viser en morsomt tænkt og teknisk flot eksekveret sekvens, hvor en banerytter kører uendelige runder på en cykelbane. Hver gang han krydser målstregen, forsvinder cyklen – men heldigvis dukker den op igen en halv omgang senere.
Julie Bitsch har med sækkevæv dyppet i gips genskabt en tryllekunstners remedier – et rundt og et aflangt bord dækket af tæpper. Herpå kan alt ske – også ting der ikke burde kunne lade sig gøre, det er blot op til beskueren at tænke handlingen ind. Under det ene (husk at gå bag om installationen) er i miniature genskabt den kasse, den oversavede dame lægges i, inden tryllekunstneren går i gang med håndsaven. Men her er noget gået helt galt – der mangler både ben, arme, hoved og en enkelt hånd.
Mindre brutale er Jens Peter Bak’s “Overgangsprojekter”. Et er bygget op af 14 helt almindelige glasplader, lagt ovenpå hinanden og rammet ind – resultat: Et utydeligt spejl man kan forsvinde ind i. Eller hans bemaling af væggen – en lys grå lodret stribe, belyst nedefra, så striben fremstår tre-dimensionelt. Nøjsomt og effektivt.
Der skal herfra lyde stor ros til galleriejer Merete Hertz for at slippe en anderledes, men også både morsom og tankevækkende udstilling ind i galleriet. Og for at turde lade de to eksterne kuratorer, Morten Gersager Abel og Søren Bjørn, stå for et tema, der nemt kunne være faldet til jorden med et brag – som når publikum gennemskuer en middelmådig tryllekunstners billige tricks. Det sker ikke på noget tidspunkt her, og man kan blive både underholdt og klog af udstillingen – hvis altså man ikke er bange for at blive taget ved næsen.
“trick”
Galerie Pi
Borgergade 15 D, København
Frem til 21. december 2011.
www.galeriepi.dk
Krister Moltzens cykelrytter kører ufortrødent videre, selv om hans cykel “fjernes uden ansvar” sådan cirka for hver eneste omgang, han når rundt på banen. Foto: Lars Pryds.
Hvad for én af stikkontakterne er den rigtige? Er der overhovedet strøm i nogen af dem? Julie Bitsch udfordrer vores opfattelse af virkeligheden i disse objekter i gips, porcelæn, glasur og tygget tyggegummi. Foto: Lars Pryds.