Susanne Schmidt-Nielsen viser nye malerier i Galleri Lisse Bruun i København – en harmonisk ophængning, hvor man ikke får motiverne kastet i ansigtet men selv skal lede efter dem.
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 3, 2012
Konkret er billederne noget så sjældent som en kombination af acryl-maleri og tegning med blyant og tusch. Kunstnere har altid brugt blyanten i forstudier til maleri eller direkte på lærredet som skitse til det endelige motiv, der så males op i olie eller acryl. Men Susanne Schmidt-Nielsen bruger derimod blyanten – og dybsort kinesisk tusch – som en integreret del af motivet.
“Jeg ser blyantsskraveringen som en struktur, der giver bevægelse, lethed, håndens tydelige spor, en anden form for nærhed – i kontrast til den mere gennemmalede flade, som jeg kan opnå med blæk, akrylmaling eller papir,” siger Susanne Schmidt-Nielsen.
Motiverne er alle hentet hjem med kamera – og dernæst i udsnit ‘samplet’ med andre udsnit, forenklet og stiliseret til noget, der ved første øjekast ligner abstrakte former, men bygger på genkendelige elementer fra virkeligheden: Et stillads, en kran, et udsnit af et stakit? Den forenklede form, linjer, strukturer og spændingen mellem de forskellige elementer er vigtigere for Susanne Schmidt-Nielsen end en naturtro gengivelse.
I de små formater udforskes det fortættede udtryk – her zoomes tæt ind på det oprindelige (fotograferede) motiv, og abstraktionen er udtalt. Bedst fungerer fire lærreder i formatet 50 x 50 cm i pastelfarver og enkle blyantsformationer – og syede ‘streger’, der her er en organisk naturlig del af motivet. De fire billeder har et umiddelbart og skitseagtigt udtryk, som fx ikke fornemmes på samme måde i seks mindre lærreder, hvor den sorte tusch helt dominerer fladen.
De store formater er de mest kontrollerede og mest gådefulde. Her fornemmes lag af skraveringer og optegninger, overmalet med tynde, laserende farver, og i hvide eller helt lyse pastelfarver træder motivet frem. Man kan godt spørge, hvad billederne egentlig forestiller, og også få et svar: “Det er jo ikke former jeg har fundet på – de kommer et sted fra,” siger Susanne Schmidt-Nielsen.
Men har man først fået forklaringen, er fortryllelsen brudt – og man blokerer for den åbenhed, der med kunstnerens egne ord “gør det frit at gå på opdagelse og at forstå billedet i en sammenhæng, der giver den enkle mening”. Åbenheden og den frie fortolkning passer godt til de store flader – og selv om et maleri på 160 x 75 cm er stort, kunne det være interessant at se Susanne Schmidt-Nielsens motiver overført til endnu større lærreder. De enkle former vil sagtens kunne bære.
Frem til 31. marts 2012
Susanne Schmidt-Nielsen
Galleri Lisse Bruun
Store Kongensgade 99, København K
www.gallerilissebruun.dk
Åben: Onsdag-fredag kl. 12-18, lørdag 11-14.
Billede øverst: Susanne Schmidt-Nielsens “Konstruktion i flade og streg nr. 7” forestiller noget, man godt kan genkende, men ikke helt ved hvad er alligevel – og dermed bliver de abstrakte former det væsentligste. Maleri/tegning/tusch/collage på lærred, 75 x 160 cm, 2012. Foto: Carsten Steen Larsen.