På Louisiana vises Edward Kienholz’ installation ‘Five Car Stud’, der vakte skandale i 1972 og derefter “forsvandt” i et japansk museumsarkiv i næsten 40 år. Nu er den atter synlig og åben for fortolkning.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 6, 2012, p.16.

Et mørkt rum, kun oplyst af lygterne fra fire udtjente amerikanerbiler, en femte holder langs væggen. Fem hvide, maskeklædte og bevæbnede mænd i færd med at kastrere og myrde en sort mand, som har formastet sig til at omgås en hvid kvinde. Scenen er sat til en regulær lynchning – og det umiddelbare indtryk er som i en film, et fastfrosset skæbnesvangert øjeblik. Installationen er i fuld størrelse – bilerne er rigtige biler, menneskene er støbt efter levende modeller, og som tilskuer kan man gå helt tæt på og rundt i installationen. Det er ikke blot “næsten som at være der selv” – man ER der.

Vi er tilsyneladende midt i en reportage fra en hændelse, der kunne være sket i virkeligheden. Men kun tilsyneladende. Går man helt tæt på figurerne, kan man se at den sorte mands ben og arme er “naturlige” nok, men hans ansigt er glasagtigt og grotesk forvredet. Hans krop er en åben metalkasse, hvori bogstaverne N, I, G, G, E og R flyder i sort vand i bevægelse. Kienholz (1927-1994) nævner selv, i en dagbog fra værkets tilblivelse, at der “rent faktisk ikke ER nogen sort mand” i installationen, og at bogstaverne blot en gang imellem vil danne ordet NIGGER. Måske er det ikke en enkelt, konkret person, de fem hvide mænd mishandler og myrder? Men derimod en repræsentant for en hel race – med en flygtig identitet, som kun tilfældigheden og en pumpe, der sætter vandet i bevægelse, kan give fast form.

Den absurde skildring af det sorte offer gør, at vi ikke afskriver installationen (Kienholz foretrak at kalde sine værker for tableau’er frem for skulpturer, og begrebet installation var endnu ikke opfundet i 1970erne) som en ligegyldig, omend effektiv gengivelse af grusomhed. Dette surrealistiske element flytter opmærksomheden fra det umiddelbare og konkrete til et plan, der er åbent for fortolkning. Kienholz beskriver værket som et symbol på minoriteternes kamp: “Mit optrin er opdigtet – men det er samfundets komplekse sammenhænge ikke”.

Arven fra ‘Roxy’s’
Kienholz havde ti år før ‘Five Car Stud’ skabt sit første større tableau, ‘Roxy’s’ (1960-61)*, der regnes som et af de tidligste eksempler på installationskunst og som et hovedværk i hans samlede oeuvre. Her skildrer han et Las Vegas-bordel fra 1940erne og befolker denne lastens hule med groteske objekter og personager – markører af menneskelig eksistens. ‘Roxy’s’ er som værk langt mere absurd, åbent og dermed mere tidløst end ‘Five Car Stud’, hvor man trods de flydende bogstaver er tættere på en næsten dokumentarisk skildring.

Kienholz færdiggjorde ‘Five Car Stud’ i 1972 til LACMA, Los Angeles County Museum of Art, der dog afslog at vise det kontroversielle værk, da det var færdigt. I stedet blev det en hovedattraktion på Documenta V i Kassel og efterfølgende købt af en japansk samler, der holdt det skjult for offentligheden i næsten 40 år. Kienholz, der havde været en fremtrædende figur på den amerikanske vestkysts kunstscene fra midten af 1950’erne, blev så skuffet over afvisningen fra LACMA, at han flyttede til Europa. Inden visningen på Louisiana har LACMA dog fået lov at udstille værket som det første sted, efter det blev hentet frem fra arkivet og nænsomt restaureret.

‘Five Car Stud’ i dag
Har Kienholz’ installation noget at sige os i dag? Louisiana (og flere anmeldere) har påpeget, at ‘Five Car Stud’ viser os, hvor modbydelige mennesker kan være i mødet med “det fremmede”. I modsætning til for 40 år siden har vi i dag både flere medier og muligheder for at se de overgreb, der stadig finder sted over hele verden. Derfor har den umiddelbare farlighed, Kienholz’ værk havde i 1972, mistet noget af sin styrke, og den socialrealistiske skildring af grusomheden er det mindst interessante ved værket i dag. Fast i erindringen og bevidstheden hænger derimod de åbne spørgsmål, værket stiller: Hvorfor er den sorte mands mave en kasse med vand? Hvordan påvirker det den lille dreng (“Sissy Boy”) der fra en af bilerne tvinges til at se på, mens farmand lemlæster og myrder? Hvad sker der med kvinden, der kaster op i en af de andre biler? Hvilken betydning har de masker, bødlerne har på?

Under jorden
‘Five Car Stud’ vises meget passende under jorden i Louisianas østfløj. Desværre har Louisiana ikke benyttet sig af lejligheden til at vise nogle af de væsentlige Kienholz-værker, museet har i dets egen samling. Det havde ellers været oplagt at udstille fx “The Queen of the Maybe Day Parade” (1978) eller “The Middle Islands” fra 1972 – samme år som ‘Five Car Stud’ – så man kunne få ekstra indgange til Kienholz’ værk og betydning.

Lidt hjælp er der dog at hente i en bog, udgivet til lejligheden. Bl.a. analyserer den tyske kunsthistoriker Roberto Ohrt fem Kienholz-værker inklusive ‘Five Car Stud’. Desværre er teksten sat i en fed, sans serif skrift og i så brede spalter, at den er meget anstrengende at læse. Billederne af ‘Five Car Stud’ er til gengæld fremragende og kommer hele vejen rundt om værket. Bogens sidste 20 sider gengiver Kienholz’ ‘Documentation Book for Five Car Stud tableau and the Sawdy Edition’ – i sig selv et godt kig ind i den kunstneriske proces og kunstnerens tanker bag det aktuelle værk. Sammen med værket er bogen en glimrende introduktion til Kienholz’ univers, men vil man læse mere, leder man forgæves i Louisianas ellers normalt velassorterede boghandel.

Til 21. oktober 2012
Edward Kienholz: Five Car Stud
Louisiana
Gammel Strandvej 13, Humlebæk
www.louisiana.dk

Foto øverst på siden: Som projektører omkring en manege er de fire amerikanerbiler parkeret i natten og oplyser den grusomme scene, hvor en sort mand mister både lem og liv. Edward Kienholz’ ‘Five Car Stud’ er ikke for sarte sjæle. Foto: Tom Vinetz.

En af de maskeklædte bødler i Kienholz’ installation holder vagt ved den bil, offeret er hevet ud af kort tid forinden. Foto: Tom Vinetz.

Ofte er det bankrøvere, vi ser iføre sig klovnemasker for at være ukendelige – i Kienholz’ tableau er det en regulær lynchning af en sort mand, vi er vidne til. Foto: Tom Vinetz.

*Note: ‘Roxy’s’ kan indtil den 31. december 2012 ses på udstilingen ‘In Praise of Doubt’ på Punta Della Dogana i Venedig, Italien.