To udstillinger med fotografi i verdensklasse kan i øjeblikket ses i København. Den ene er et livsbekræftende portræt af en evigt eksperimenterende kunstner, den anden er på grænsen til deprimerende. Men billederne er fremragende.
Verdens bedste
Den sidste først: Pressen i JP/Politikens Hus viser årets udgave af den traditionsrige World Press Photo (WPP) – verdens bedste pressefotos, udvalgt blandt flere end 100.000 indsendte bidrag. De prestigefulde priser i WPP er blevet uddelt siden 1955, og det er billeder af krig, offentlige hængninger, naturkatastrofer og menneskelig ulykke, der dominerer udstillingen. Med andre ord – det er virkeligheden og de store omvæltninger i verden, vores generations bedste fotografer skildrer, udsendt af nyhedsbureauer og -medier. Det skal de selvfølgelig.
Men: Man kan alligevel ikke lade være med at blive en lille smule deprimeret af at se så mange billeder af død og ødelæggelse. Selv de “positive” kategorier som fx “Hverdagsliv” skildrer fortabte sangere et fjernt udsted i Rusland, nøjsomme skovture i skyggen af atomkraftværker eller amerikanske familier, der sættes på gaden, fordi de ikke magter at betale husleje. Der er dog positive oplevelser imellem; flotte sportsbilleder, storslåede naturbilleder og vores egen danske Lærke Posselt, der vandt 1. prisen i kategorien “Portræt” med det fine billede af skuespilleren Mellica Mehraban, som vi havde fornøjelsen at sætte på forsiden af SNDS Magazine nr. 2 i år.
Måske er det rimeligt nok primært at hædre de fotografer, der sætter livet på spil i krigszonerne, i demokratiets og nyhedsformidlingens navn, frem for dem, der bliver hjemme og trygt skildrer ufarlige situationer. Jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Men måske er det mest deprimerende i virkeligheden, at netop virkeligheden er så ond.
Edward Steichen – et livsværk
Det Nationale Fotomuseum i Diamanten viser en stilfærdig og veltilrettelagt udstilling med fotografen Edward Steichen (1879-1973). Steichens historie falder næsten sammen med fotografiets egen historie – og han var på flere områder en pioner i udforskningen af de teknikker og billedmæssige udtryk, det nye medie gav mulighed for i begyndelsen af det 20. århundrede, og han har inspireret mange senere fotografer.
Steichens betydning for de senere generationer er ikke blot en løs påstand fra Det Nationale Fotomuseums side – den dokumenteres på forbilledlig vis med ophængninger af værker fra museets egen samling, hvor man kan se inspirationen – som supplement til Steichens egne fotografier. Blandt fotograferne kan nævnes Sally Mann, Richard Avedon og Henri Cartier-Bresson.
Udstillingen er opdelt i fem temaer, der samtidig stort set er en kronologisk gennemgang af Steichens karriere. De tidligste fotografier er drømmeagtige gengivelser af landskaber og nøgenmodeller – Steichen er oprindelig også uddannet maler – skabt i en stilart, der blev kendt som ‘piktoralisme’. Her bruges maleriske teknikker for at få fotografiet til at ligne billedkunst, således at det kunne blive anerkendt som kunsterisk udtryk på linje med fx maleriet.
I 1923 blev Steichen ansat ved Condé Nast-magasinerne Vogue og Vanity Fair. Allerede i 1911 havde han fotograferet og fået trykt (i magasinet Art et Décoration) et billede, der regnes for verdens første moderne modefotografi, men det blev hans portrætter og modefotos til Vogue og Vanity Fair, der dannede skole. Mange af dem kan ses på denne udstilling.
Mennesker er i det hele taget det motiv, der optager Steichen mest, og da han i perioden fra 1945 til 1962 var leder af fotoafdelingen på Museum of Modern Art var han bl.a. manden bag den berømte udstilling The Family of Man (1955), som de følgende år blev vist i 38 lande, deriblandt Danmark. Udstillingen blev i 2003 optaget på Unesco’s liste over verdens kulturarv – som den eneste udstilling i historien.
Men det er Edwards Steichens egne fotos, der er det primære på denne udstilling, og det er en fornøjelse at følge hans udvikling og evigt eksperimende tilgang til at arbejde med lys, skygge og farver. Måske har han ikke sat livet på spil på samme måde som pressefotograferne på Tahrir-pladsen, men Steichen har et helt liv udforsket og fornyet fotografiets muligheder. En fint tilrettelagt udstilling, der absolut er værd at se.
World Press Photo
Pressen, JP/Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, Kbh. V.
Til 31. oktober.
Vises fra november i bl.a. London. Se hele udstillingskalenderen på worldpressphoto.org
Edward Steichen
Det Nationale Fotomuseum, Diamanten, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh.
Til 9. februar 2013.
Se mere på www.kb.dk