Et godt, gennemprøvet layouter-trick – hvis man ikke liiige kan få designet til at hænge sammen – er at lave en tonplade i en lækker farve, arrangere et par fritlægninger dekorativt ovenpå, sætte teksten (helst en sans serif) i stor punktstørrelse i negativ allerøverst. Sjældent den mest elegante løsning, men en ganske effektiv måde at lave en feberredning på, når illustrationen ikke kan bære i sig selv.

Tvivl må der have været forud for udformningen af forsiden på adskillige danske aviser onsdag – da vi pga. tidsforskellen ikke kunne bringe billedet af Obama, der jo først blev erklæret genvalgt som USA’s præsident efter trykstart. Løsning: Tonpladen! Her er nogle et udvalg af forsiderne fra 7. november 2012:

Politiken valgte den røde tonplade. Sammen med sort er rød Politikens egen farve, så det var oplagt. Men selvfølgelig var det også fordi Politiken havde valgt problemet med tidsforskellen helt fra og i dag udkom med en avis der handlede næsten 100% om – Kina. Modigt, men også lidt koncept-tænknings-agtigt – for melder Politikens læsere sig også helt ud af nyhedsstrømmen, dagen efter dét dér ovre i USA? Selv om de ‘kun’ har hørt valgresultatet i radioen eller set det på nettet? Hallo, Rådhusplads, fjernsynet er altså opfundet!

Berlingske (som er den anden avis på min dørmåtte) havde valgt den blå tonplade – i en lidt friskere kulør end eget logo. Og helgarderet med begge kandidater, fritlagt, selvfølgelig. Romney i profil og Obama i en lidt kejtet halvprofil – der er ikke meget dynamik mellem de to her – hverken i layoutet eller i virkeligheden. Dertil fem geografiske udfordringer, der venter i hvert fald den ene af de to. Den anden hører vi nok ikke så meget til fremover.

Jyllands-Posten havde jeg faktisk drømt om havde valgt deres signaturfarve grøn som tonplade – men nej, forsiden var helt hvid, bortset fra et astronomisk tal – nemlig den amerikanske gælds størrelse, 16.200 mia. dollars. Men hvem kan bevise, at der ikke ligger en hvid tonplade dér, neden under typografien? De fem udfordringer er decimeret ned til én – en forenkling der harmonerer ganske godt med den visuelle forenkling, og det er jo skønherligt at se så meget avispapir i sin reneste form!

Børsens hovedhistorie handlede også om økonomi – dog ikke den amerikanske, men den sønderjyske! Tonpladen er der til gengæld, sort og tung – og ovenikøbet en ekstra, lille smal én til Obama og Romney, der tager en hyggesnak over telefonen ved siden af den intetsigende rubrik “USA har valgt præsident”. Ja, det véd vi altså godt …

Information dykkede ned i en anden god gammel traver – post-it-sedlen! – sat op på, angiveligt, døren ind til præsidentens kontor. Personligt synes jeg det er en af de mindst ringe løsninger på dagen, selv om jeg altid har forestillet mig døren til det ovale kontor både større og mere prangende end den bejdsede østenfinér, Informeren har fundet frem fra arkivet. Men point for, med håndskrift, at fortælle om de helt jordnære udfordringer, der venter Mr. P.

Hvis man synes de danske aviser var lidt fantasiforladte, så tag et hurtigt smut over på den anden side af dammen – nånej, af Øresund – dér var der gu’hjælpemig også tonplader. Ihvert fald en enkel fesen en på forsiden af Svenska Dagbladet og, igen, en opremsning af de udfordringer der venter Obama. Fire styks, havde SvD fundet frem til en sjældent kaotisk forside fra den design-bevidste avis.

Dagens Nyheter havde fundet en udfordring mere end SvD og Berlingske – og slog til en helt tredje kliché: Illustration inden i et overstørrelse tal. Men klichéer bliver jo netop til klichéer fordi der er noget om snakken, eller fordi de virker, og det er et flot, stofligt Stars and Stripes, DN har fundet dér. Tonplader er der kun nogle små nogen af – til gengæld er der hele otte henvisninger på denne effektivt pakkede forside.

Utrættelige Dr. Mario R. García har på sin blog samlet nogle af dagens forsider, der kunne nå at få resultatet (og dermed billedet af en jublende Obama-familie) med, samt et udvalg af hvordan hjemmesider verden over bragte resultatet.