Hjem » Blog » To dage i Docken med Kunst2100

To dage i Docken med Kunst2100

Både Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds er med, når Kunst2100 indtager Kulturkajen Docken lørdag-søndag den 26-27 januar 2013. I alt 52 kunstnere udstiller i den enorme, rå hal, og der vil være noget at se på for både enhver smag og enhver pengepung – for det hele er naturligvis til salg! Kom og få en snak med kunstnerne, som selv passer udstillingsstandene.

I udstillingens katalog, som du kan bladre i herunder, kan du se årets udstillere, læse om foreningen Kunst2100 og se det samlede program for weekenden. Blandt andet åbnes udstillingen officielt af Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) lørdag kl. 15.00, og søndag kl 14.00 fortæller Lars Pryds om sin anmelderroste bog, “Pages of a Non-Existent Diary” ved et arrangement i cafeen på Docken.

Som en særlig gestus til dem, der ikke er i bil, på cykel eller gåben, stiller Kunst2100 gratis bustransport til rådighed begge dage – med afgang kl. hel fra hjørnet af Herninggade og Århusgade (tæt ved Nordhavn Station) – og retur kl. halv fra Docken. Se kortet herunder eller i kataloget. På gensyn i Docken den 26-27 januar!



Sådan finder du vej til udstillingen:
Find vej til Kunst2100 på Docken

Kunst2100_Docken2013