Hjem » Blog » Berlingske iPad – og grafik

Berlingske iPad – og grafik

Berlingske Aften er Berlingskes klokken 17-udgave – unikt indhold, kun på iPad’en. Dr. Mario R. García, som er verdens formentlig største kapacitet inden for nyhedsdesign, har netop kigget nærmere på iPad-app’en på sin The Mario Blog, og synes blandt andet, at app’en har den rette kombination af nyhedspræg og en mere tilbagelænet billedbåret fortællestil.

berlingskeaften

Én af ambitionerne for Berlingske Aften er desuden at publicere en interaktiv grafik hver dag, produceret af Berlingskes grafiske tegnestue. Alle disse grafikker er samlet på adressen www.b.dk/grafiskset. Herunder er et smugkig på dagens grafik – søjlegrafikker, der viser de politiske partiers medlemstal i hhv 1960, 1985 og 2011, plus basale fakta om partierne.

Det er ren, enkel og overskuelig grafik, effektiv og lige efter min smag. Men bortset fra det interessante i konstateringen af, at kun Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten rent faktisk har haft medlemsfremgang i perioden, kunne man godt ud fra søjlerne få den hurtige opfattelse, at Enhedslisten har omtrent lige så mange medlemmer i dag som Socialdemokraterne havde i storhedstiden i 1960, og i hvert fald mange, mange flere end fx Venstre har i dag. Men det er jo ikke tilfældet … desværre, vil nogen sige. Jeg siger ingenting. God Bededagsferie!

medlemstal