Kunstmuseet Louisiana lægger an til et kulturhistorisk cross-over med udstillingen “Arktis” om den isbelagte egn omkring Nordpolen.
Fra Kunstavisen nr. 10, nov./dec. 2013
Den danske kunstner Per Kirkeby (1938- ) har på Geologisk Museum i København udsmykket en trapperotunde som et visuelt supplement til det videnskabelige undersøgelsesfelt på det smukke gamle museum. Kirkeby, oprindeligt uddannet geolog, er også repræsenteret på Louisianas stort anlagte efterårsudstilling “Arktis” – og er et positivt indslag i en lidt rodet, overvejende kulturhistorisk satsning.
For det er ikke billedkunsten, der er i fokus på “Arktis”. Det er til gengæld den historiske fortælling; menneskets kamp mod naturen; de opdagelsesrejsendes kamp mod hinanden i konkurrencen om at nå Nordpolen; fascinationen af myten; drømmen om det ukendte og farlige – altsammen serveret med klip fra den moderne (amerikanske) underholdningsindustris heltedyrkelse og udnyttelse af forestillingen om det store, ukendte land.
Her fremstår Kirkeby som en af udstillingens velvalgte billedkunstnere. Han har altid bragt sin anden faglighed i spil med et billedkunstnerisk formål og det lille hjørne med 24 gouacher fra Grønland (2011) og en fladskærm, der viser hans 40 minutter lange film fra 1980, “Geologi – er det egentlig videnskab?”, er et rent åndehul på udstillingen. Fint registrerende er også tre små studier af isflager i olie fra 1821 af Caspar David Friedrich – altså 200 år tidligere.
Kirkeby og Friedrich er placeret under temaet “Observationer”, der ud over et kæmpe maleri fra 1994 af Sigmar Polke (1941-2010) med titlen “Hyperboräisch” (de gamle grækeres betegnelse for nordboerne) bl.a. omfatter en fotogent udstoppet isbjørn, fotografier fra den norske opdagelsesrejsende Fritjof Nansens ekspedition til Nordpolen i 1893-96 og en allerede lidt træt iskrystal-installation af Carsten Nicolai.
Udstillingens temaer har titler som “Den Vide Verden”, “Undergang” og “Mytologier”. Inden for disse er der flere undertemaer, og det kan være svært at holde fokus udstillingen igennem – måske fordi der simpelthen er så megen tekst. På “Arktis” er installationerne beskrevet med lange forklaringer, og dét er en af udstillingens store svagheder. Man står simpelthen i kø ved skiltene – eller springer dem over.
Lyskasser, glasmontrer og guldrammer
Formidlingsmæssigt er udstillingen svært rodet – der er de sædvanlige sorte rum til videoer; der er montrer som på gamle etnografiske museer; der er avisudklip blæst op i plancher så store som outdoor-reklamer; der er litografier i galleri-indramning og malerier i guldrammer bag glas. Mest besynderlige, i det første tema om “Det Sublime”, er enorme lyskasser med dias af gamle malerier, forstørret i op til tre gange originalens størrelse. Motiverne er velvalgte, men det er ærgerligt, at man i stedet for muligheden for at kunne nærstudere det originale kunstværk må nøjes med et helt rum fyldt med dårlige reproduktioner. Flere af værkerne er dog gengivet i væsentlig bedre kvalitet i udstillingens katalog.
Der ER dog lyspunkter for den kunstinteresserede – og flere af værkerne er som nævnt fremragende. Kirkeby er nævnt, den grønlandsk-danske billedkunstner Pia Arke (1958-2007) deltager med både fotos og video; og ikke mindst to video-installationer fortjener opmærksomhed:
I hollandske Guido van der Werve’s (1977- ) film “Nummer Acht. Everything is going to be alright” fra 2007 går en mand på isen foran en isbryder. Der er klare referencer til billedet i vores fælles bevidsthed af den ensomme kineser foran militærtanks på den Himmelske Freds Plads i 1989 – den lille mand mod den store maskine og her – den store natur.
Canadiske Charles Stankievech’s (1978- ) “Loveland” er en 5 minutter lang video, hvor et kamera med én fast indstilling registrerer en snestorm under opsejling. Inspirationen er hentet dels i et maleri af den engelske maler Jules Olitski, dels i M.P. Shiels sci-fi roman “The Purple Cloud” fra 1901. I det hvide rum er lyden imponerende i al sin tyngde og enkelhed.
Varm udstilling om koldt land
“Arktis” er en blandet udstilling, der nok skal gå hen og blive, hvad museumsfolk kalder for en “varm” udstiling – én af dem, der trækker mange besøgende. Den er tilrettelagt som en blanding af Experimentarium og gammeldags wunderkammer med et tvist af populærkultur, så der er potentiale til en rigtig familiesucces.
Udstillingen er dermed et udtryk for det skisma, museerne står i – på den ene side vil de gerne vise udstillinger om fokusområder, som måske ikke trækker det store publikum – de såkaldt “kolde” udstillinger. Udstillinger som “Arktis” med et bredere og mere populært indhold er derfor nødvendige for at skaffe gæster og dermed penge til huse.
På “Arktis” er den billedkunstneriske tyngde dog for svag i betragtning af, hvor udstillingen vises – ikke på grund af de værker, der er med og som nævnt er ganske fremragende, men fordi de fylder så lidt i landskabet. Som min ledsager på udstillingen bemærkede, da vi havde travet alle salene igennem: “Dette er jo en fremragende udstilling, hvis bare den havde været vist på geologisk museum.”
Til 2. februar 2014
Arktis
Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
www.louisiana.dk
Menneskets kamp mod naturen – her med god hjælp fra en isbryder. Stillbillede fra Guido van der Werve’s video “Nummer acht, everything is going to be alright”, 2007. PR-foto: Kunstneren og Luhring Augustine, New York.
Robert Longo har skabt sin helt egen iskolde version pop-ikonet Batman i “Arctic Batman” fra 1998. C-print monteret på plexiglas, 100 x 76 cm. PR-foto/Richard Longo.
Etnografika fra Knud Rasmussens ekspeditioner vises i en traditionel montre-opstilling på Louisianas trappeområde. PR-foto: Ty Stange/Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk.
En lilla sky i et hvidt landskab – vores opfattelse af hvordan verden ser ud udfordres i Charles Stankievech’s video “Loveland”, en af udstillingens stærkeste oplevelser. PR-foto/Charles Stankievech.