Kulturcentret Gammelgaard i Herlev viser en fin præsentation af fire kunstnere. Som sammenhængende tema-udstilling fungerer den ikke rigtigt – men det gør ikke noget – for der er god plads til den enkelte.
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 1, 2014 (p.15).
Fælles udgangspunkt er den græske myte om nymfeguden Ekko, der hentæres i sorg, da hun afvises af Narcissus. Flere værktitler og årstal lader formode, at der er arbejdet op til temaet; i andre tilfælde har man fornemmelsen af, at værkerne er hentet frem til lejligheden. Begge dele er jo helt legalt – men man får størst udbytte ved at glemme temaet og i stedet bare gå på opdagelse, eller ved at betragte myten bredt, som “historien om menneskers søgen og behov for at forstå og handle i den verden, de lever i”.
Der er meget at gå på opdagelse i på udstillingen, der er skarpt opdelt i tre områder – hvilket mere får den til at fremstå som tre udstillinger end som en gruppeudstilling. Marianne Thygesen viser ikke færre end 47 “Kompositioner”, hver enkelt med et mylder af liv, ofte med struktur som et bykort – måske et ekko (!) af hendes oprindelige uddannelse til arkitekt. De store collager består af hundreder af papirstykker, mens især de mindre værker i en kombination af collage, gouache, acryl og tusch har en særlig fandenivoldsk intensitet.
Marina Paghs abstrakte malerier er en undersøgelse af kommunikation på mange planer – man genkender former fra DNA-strenge, celledelinger eller naturlige byggesten. Hun har desuden skabt en fin lille væginstallation med titlen “Artifacts”. To helt sort/hvide linoleumssnit står stærkt frem i deres grafiske stramhed.
Linda Lildholdts malerier og pigmenttryk benytter collagens udtryk – her blandes genkendelige figurer og tegninger med abstrakte former. Hun er optaget af “menneskelig frihed set i kvindeperspektiv og hvor svært det er at bryde ud af de ‘rum’, vi nu engang er født ind i”. Lildholdt og Pagh deler et fælles udstillingsrum som efter en kridtstreg i midten, og ophængningen bliver derved næsten en spejling – af to meget forskellige udtryk.
I overført betydning forstås ekko som reminiscens eller efterklang. Denne fortolkning kan man finde hos Karen Kitani Harsbo, hvis tre lysskulpturer ses i en mørklagt sal. Skulpturerne er i formstøbt glas placeret på ‘readymades’. I “EKKO_Apollon” er den øverste del af en gammel t-shirt, formet i glas og belyst indefra, anbragt på en kommode, som den i et tidligere liv måske har “boet” i, mens de to øvrige har andre referencer. At lade en lyskilde indgå i værket er i øvrigt velvalgt i dette tilfælde, da Apollon jo også var lysets gud.
Ifølge myten om Ekko og Narcissus sygnede begge hen, fordi de ikke kunne få hinanden, og i Ekkos tilfælde blev kun hendes stemme tilbage. Måske er det en utilsigtet pointe i udstillingen, at de fire forskellige kunstnere heller ikke rigtigt mødes. Men heldigvis er det fire stærke stemmer, der står tilbage – så der er ikke umiddelbart fare for, at de sygner hen.
Til 9. februar 2014
Ekko
Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev
www.gammelgaard.dk
Gratis omvisninger 25. og 26. januar
Åbningstider:
Tirsdag-onsdag 10-17
Torsdag 10-21
Fredag 10-14
Lørdag-Søndag 13-17
