33 kunstnere på Østerbro åbner nu dørene for besøg i Kunst2100’s årlige “Åbne Værksteder”. Det sker lørdag-søndag den 26.-27. april 2014 – og dermed kan Kunst2100 fejre et lille rundt jubilæum: Det er nemlig 10. gang, arrangementet afholdes.
Lisbeth og jeg deltager ikke i år, men det skal ikke afholde os fra at anbefale en rundtur til de 15 værksteder på Østerbro, hvor man kan besøge i alt 33 kunstnere og få en snak om kunst af mange slags – og meget andet.
Download folderen med oversigtskort samt navne og adresser på årets deltagere her: Folder Åbne Værksteder 2014 – og læs meget mere på www.kunst2100.dk