Hjem » Blog » Shades of Pale er på væggen

Shades of Pale er på væggen

Så er udstillingen SHADES OF PALE oppe på væggene i Jäger & Jansson Galleri i Lund. I alt 26 malerier og collager venter nu på at blive ferniseret på lørdag, 8. marts, på kvindernes internationale kampdag. Dét betyder forhåbentlig ikke noget – altså at det kolliderer med kampdagen. Der ér dog et par smukke kvinder med i motivkredsen (Kirsten Dunst er en af dem, Michelle Ray i næsten ingenting en anden), men ellers er billederne stoflige undersøgelser af, hvordan man kan variere farven hvid – deraf titlen. Selvfølgelig indeholder den også en reference til Procol Harum’s hit fra 1967, “A Whiter Shade of Pale”. På udstillingen er der mange nuancer – ikke kun de allerblegeste.

Se mere på www.pryds.com/lund2014 – inkl. et par smugkig på udstillingen.

Pryds_Jager-Jansson_2014_6967-LO