En lille ny serie notes- og skitsebøger er klar til at komme med på udstillingen i Docken næste weekend, som supplement til malerier og collager. Signerede og med omslag, der er hånddekoreret med collage-materialer, acryl, tusch, spraymaling og afsluttende et tykt lag slidstærk skibslak – og i mine yndlingsfarver: gule, gyldne, rød-hvide og sorte samt en enkelt næsten selvlysende pink, der har sneget sig ind. Priser fra 100,-
Se dem første gang på Docken 22.–23. november, når Kunst2100 udstiller. Formand Pryds byder velkommen kl. 11.30 og overlader derefter ordet til fritids- og kulturborgmester Carl Christian Ebbesen, der holder den officielle åbningstale. Åben begge dage kl. 11–17. Læs mere på www.kunst2100.dk