I denne uge lukkede Galleri Lisse Bruun. Efter 42 år på adressen i Store Kongensgade i København, heraf de sidste 25 som galleri, sagde Lisse og Svend tak for denne gang til kunstnere, venner og kunder gennem alle årene. Et vindue til kunst er forsvundet fra bybilledet, og de hyggelige lokaler er tømt for malerier, grafik og skulpturer.

Selv nåede jeg at være med i knap 12 år – og dét kan jo nemt få tankerne til at glide lidt melankolsk “down memory lane“.

Galleriet var et af de første, jeg opsøgte, efter vi var flyttet til København i 2004, og allerede i december samme år deltog jeg i den første juleudstilling – og indgik her en løs, men herlig aftale om at stå for galleriets udstillingsplakat til alle de udstillinger, jeg var med på.

Det er blevet til en hel del udstillingsplakater gennem årene, da galleriet gennem hele perioden årligt var vært for to fællesudstillinger: én med titlen “Store formater” med omkring en håndfuld af galleriets kunstnere samt den nævnte juleudstilling, hvor udgangspunktet var små værker (“julegavestørrelse”) og dermed plads til op mod 30 udstillere. Lodtrækning af originale kunstværker trak også folk til på ferniseringen – at kunne gå hjem med et maleri for en hund var her virkelig en reel mulighed.

.

.

Ud af de i alt ni malerier, der var med på min første visning i galleri Lisse Bruun, nemlig juleudstillingen 2004, blev de otte solgt – kun “Occa” nederst til højre herunder kan stadig købes fra mit atelier:

.

.

København–Venezia
Siden blev det til fem separatudstillinger (2005, 2007, 2009, 2012 og 2015) samt en enkelt udstilling sammen med Lisbeth – “Parløb” i 2013, der året efter fortsatte til Kunstbrænderiet i Vejle under titlen “Modspil“.

Den første gang er jo altid noget særligt, således også min første udstilling hos Lisse, der havde titlen “København–Venezia”. Malerier og collager fra mange rejser til Venedig (samt notes-bøger med omslag fra New York) kan ses i dette lille slide-show fra udstillingen – fotograferet med et lånt, ikke specielt fremragende digitalkamera.

Men stemningen er intakt – i hvert fald som jeg husker den. Sjovt at tænke på, at også her er alle billeder på nær et enkelt solgt – og forhåbentlig befinder de sig godt hos nye ejere:

 

Venezia-København 2005 from Lars Pryds on Vimeo.

.
Fifty-Fifty
Da jeg i 2012 fyldte 50 og i den anledning udgav Pages of a Non-Existent Diary, var det naturligvis i Galleri Lisse Bruun, bogen skulle præsenteres første gang. Udstillingen var den første i en række på tre med fællestitlen “Fifty-Fifty” – og undertitlen hos Lisse var den samme som bogens – “Maleri og collage”.

Det blev en festlig dag – og en helt god udstilling, synes jeg da selv. En særlig fornøjelse var det at være fri for kravet om, at alle udstillede værker helst skulle være helt nye – da bogen jo dækker over næsten 30 års arbejde, var det oplagt at vise også tidlige ting.

Blandt andet var jeg glad for atter at kunne udstille “Gul mur” – en triptykon fra 1987 og et “hovedværk”, i hvert fald ifølge Weilbach’s Kunstnerleksikon – side om side med helt nye malerier.

.

.

Fund 14–15
“Tillykke Lars, du har netop vundet en udstilling,” skrev Lisse og Svend til mig en gang i foråret 2015 – efter at jeg havde spurgt forsigtigt til muligheden for at udstille en stribe nye collager og malerier, der stod næsten færdige på atelieret. Jeg havde tænkt mig sådan en gang hen på efteråret, men der var altså lige et hul i slutningen af maj og en måned frem.

“Fund 14-15“ blev resultatet. Min sidste separatudstilling i galleriet – med “en række materialeeksperimenter fra Island, tre forskellige nye serier af collager på papir, 12 nye malerier i formatet 50×40 cm samt to større værker”. Titlen refererer til “fund af billedskabende elementer og var samtidig en henvisning til, at der i billederne kunne registreres en dobbelttydighed, med plads til at gøre sine egne fund,” som det hed i pressemeddelelsen, tallene til at billederne faktisk var helt nye, fra det seneste år. Her er et par glimt fra udstillingen:

 

Med lukningen af Galleri Lisse Bruun forsvinder en institution i det københavnske kunstliv. I sig selv er det imponerende for et galleri at holde sig “i live” i mere end 25 år – og jeg er sikker på, at de kunstnere, der som jeg selv har været tilknyttet galleriet, har følt sig som del af et helt særligt fællesskab.

Så kære Lisse og Svend – en stor hjertevarm TAK for jeres indsats for kunsten og ‘jeres’ kunstnere gennem alle årene – og som svar på jeres afskedshilsen på hjemmesiden: det har også været berigende at lære jer at kende. Vi ses.