.

I dag fylder Erling Jørgensen 75 år. Han er en af de danske grafikere, som jeg beundrede på afstand og kiggede allermest efter, da jeg selv begyndte at interessere mig for dybtrykkets forunderligheder, tilbage i 1980erne. Specielt hans uortodokse og voldsomme behandling af metalpladerne med stoppenåle, hammer og søm og hvad der ellers lige var i nærheden, er en vedvarende inspiration til at afprøve, hvad man kan gøre ved en radérplade.

Senere fik jeg øje for hans stoflige malerier, der – akkurat som hans grafik – er ordløse fortællinger med stor kraft. Selv formulerede han sine inspirationskilder således i 1999:

“Alle motiverne – Banegårdens ventesale, metroerne i Paris, murenes indridsninger, Pissoirgraffitien og skorstensrøgen, James Joyce, Beckett og min syge onkels breve, der var rent kradseri uden ord, mennesker og musik, mine børns tegninger og min kones skulpturer, Rembrandt og Micheaux, poesi og anarki og meget andet – har selvfølgelig haft stor betydning, men kun som et påskud for at give liv til en streg på fladen“. 1)

Foreløbig en enkelt gang har jeg haft fornøjelsen af møde ham personligt. Han kom i 1985 til ferniseringen på en af mine udstillinger på Museet på Koldinghus – han er født i Kolding som jeg – og jeg husker, at han standsede ved et af mine malerier og sagde noget i retning af – “Ja, det er jo ufatteligt at vi bliver ved med at lave de her billeder”.

En erfaren kunstners ord til en ung opkomling som mig gav i hvert fald ikke løfter om en tilværelse med masser af penge ind på kontoen – men til gengæld både nærvær og nerve.

Mange år senere, i 2010, på en udstilling i Kolding Kunstforening, hvor lageret skulle ryddes før flytningen til København, sagde han, nærmest i forlængelse af bemærkningen på Koldinghus:

“Kunsten har kun det formål at blive lavet. … [Kunstværket] skal ikke bruges til noget, så formålet med kunsten er, at den ikke har et formål. Og det er da befriende i et kapitalistisk samfund, hvor alt, som ikke har et økonomisk eller rationelt formål, intet er værd.” 2)

På dén udstilling købte jeg et af hans kvadratiske “Mondrian”-billeder. I et brev skrev han senere til mig, at det jo er “rart at vide, hvor tingene ender”.

.

 

Ind imellem så jeg med stor fornøjelse Erling Jørgensens udstillinger, specielt i Clausens Kunsthandel – stærkt i erindringen står de førnævnte raderinger (oktober 1986); de kvadratiske lærreder, alle med et lille kvadrat i midten af formatet (november 1991); og endelig udstillingen i 2007 med kraftfulde stumper af træ og lærred i de mest forunderlige størrelser. Hvor de tidlige grafiske arbejder er en opløsning af formatet (eller rettere: en ødelæggelse af trykpladen) er disse malerier Erling Jørgensens pendant på lærred – en frigørelse fra det firkantede.

.

.

Efter en hjerneblødning for halvandet år siden arbejder Erling Jørgensen ikke længere med maleri eller grafik. Trods lammelse i hele venstre side kan han i friske perioder tegne en smule, så hans børn køber fortsat farver til ham. 3)

Erling Jørgensens værk er dog bevaret for altid, ikke mindst takket være mange museers indkøb, men også Clausens Kunsthandel og Galleri 5 i Middelfart har et stort udvalg af hans arbejder på lager. Hans personlighed er også bevaret i den fine lille film “Ekspert i sort” indspillet af Claus Top Christensen i 2009. Selv er jeg dog mest glad for mit helt eget Erling Jørgensen-maleri på 1 x 1 meter, som jeg ser på hver dag.

Tillykke, Erling, med de 75. Og tak for inspirationen.

 

.

Mere om Erling Jørgensen:
 Clausens Kunsthandel, København
 Galleri 5, Middelfart
 Kunstindeks Danmark
 Filmen “Ekspert i sort”

Note 1: Erling Jørgensen (1999): Raderinger 1966-99. Galleri 5, Middelfart.
Note 2: Kolding Kunstforening (2010): Pressemeddelelse, udstilling på Nicolai Kunst&Design, Kolding.
Note 3: Kilde: Politiken, 10. maj 2016.

Opdateret 10.09.2016: Erling Jørgensen sov stille ind på Hvidovre Hospital den 1. september 2016. Bisat fra Søndermark Krematorium 9. september 2016.