I anledning af en stor retrospektiv udstilling i Clausens Kunsthandel har Forlaget Vandkunsten udgivet en flot bog om kunstneren Richard Winther

Fra kunstavisen.dk

“Ricardo da Winti et al” er ti forfatteres bidrag til en mosaik, der kan give et samlet billede af Richard Ludvig Philip Weibull Winther (1926-2007) – eller lad os bare kalde ham Ricardo, som han selv foretrak.

Ricardo var en rigtig “kunstner-kunstner”, skriver kunsthistoriker og journalist Lisbeth Bonde – dvs. “en hemmelighed for flertallet af befolkningen, men en respekteret kunstner blandt sine kolleger og kunstelskerne”. Lisbeth Bonde har interviewet fire yngre kunstnerkolleger om deres forhold til Ricardo og om den betydning, han har haft for deres liv og arbejde. En af de fire er Erik Hagens, som kom i kontakt med Ricardo i forbindelse med Eks-skolen i 1960’erne.

Hagens har en fin lille udstilling i Clausens Kunsthandel samtidig med den store retrospektive præsentation af Ricardo samme sted; begge udstillinger kan ses til og med 1. oktober 2016.

Richard Winthers arbejdsmetode var grundig, på grænsen til det videnskabelige. Han eksperimenterede med computerens muligheder og med primitive fotografiapparater, han selv konstruerede; bestandigt noterede han sine tanker om og observationer af eget og andres arbejde. Dertil var han belæst, ikke mindst inden for den klassiske kunsthistorie.

Ricardo var “noget så sjældent i den moderne æra som en polyhistor” – altså en person med stor viden inden for mange fag. Derfor er det oplagt, at man har bedt ti forskellige forfattere om at bidrage med hver sin brik i mosaikken Ricardo. Selv om der på tværs af de ti artikler er enkelte gentagelser – tingene hænger jo sammen – er det muligt at læse dem som selvstændige kapitler, eller som selvstændige “temaer” i Ricardos liv.

En mosaik af temaer
I to indledende artikler skriver kunsthistorikerne Rune Gade og Else Marie Bukdahl om hhv. Ricardos “performative genbrug” og de kunsthistoriske referencer, han opbyggede både sine fotografiske værker og malerier ud fra.

Fotohistoriker Tove Thage kigger på “Den fotografiske raptus”, som Ricardo gennemlevede hele sit liv, men stærkest i 1960’erne. Tine Nielsen Fabiencke skriver om Ricardos flirt med det konkrete maleri 1945-59 – hvor han bl.a. var medstifter af kunstnersammenslutningen Linien II (1947-52). Bogens redaktør Jørgen Gammelgaard har fokus på Ricardos sene værk, efter han i 1993 flyttede tilbage til fødeegnen på Lolland i et nedlagt alderdomshjem, der i dag er museum over hans værk.

Birgitte Anderberg, museumsinspektør og forsker på Statens Museum for Kunst, skriver om “Det umulige monument” – rytterstatuen, der aldrig blev til noget. En gennemgang af den forunderlige proces, der affødte et utal af undersøgelser og skitser gennem otte år, inden Ringriderforeningen i Sønderborg i 1995 mistede tålmodigheden og trak opgaven tilbage.

Arbejdet med dette monument “over Ringridersken som erotiseret kvindelig figur” satte dog så varige spor i Ricardo, at det helt til det sidste gennemsyrede hans bevidsthed, som Anderberg formulerer det. Derfor giver det god mening, at bogens forside viser en skitse fra netop dette projekt.

Filmfotografen Steen Møller Rasmussen har valgt en række emails fra den årelange korrespondance, han og Ricardo havde. De viser en utvungen, velformuleret Ricardo, der tænker grundigt over tingene og bruger dét at skrive som en erkendelsesproces.

“Jeg tænkte ikke så meget over, hvad det var vi havde gang i,” skriver Rasmussen selv, “men som med alting, Richard beskæftigede sig med, fik det en betydning”.

Endelig kommer vi helt tæt på Ricardo i to mindre artikler af sønnen, Tobias K. Winther, der fortæller om den familiemæssige baggrund og desuden har forsøgt at opstille en komplet oversigt over udstillinger, Ricardo deltog i – ikke nogen nem opgave. Sammen med en udførlig bibliografi og omfattende litteraturliste er der nok at gå i gang med, hvis man vil vide mere om Ricardo.

Storværk med få skønhedsfejl
For alle os, der ikke er så heldige at have været tæt på Ricardo, er denne bog en forrygende øjenåbner og giver et godt indblik i de mange aspekter af hans “kunstner-kunstner”-liv.

Det er en flot bog, med gode reproduktioner af Ricardos værker og fotografier, der dokumenterer hans omstændelige, grundige arbejdsmetode (fx skitsebøger med omhyggelige notater på udklip og fundne fotos). Gengivet er også en lang række portrætter og selvportrætter, der er med til at sætte ansigt på kunstnermyten.

Temaerne – de enkelte artikler – er velskrevne og alle forsynet med et imponerende grundigt noteapparat til forklaring og uddybning. Enkelte typografiske lapsus (fx mellemrubrik i forkert skrift, syv (!) horeunger i træk (s. 160-163) og ufuldstændige titler i pagineringslinjen) tyder på, at det er gået lidt for hurtigt i den afsluttende korrekturfase. De hæmmer læsningen og irriterer krakilske bognørder som undertegnede, men fjerner ikke indtrykket af et stort og væsentligt dokument om en vigtig, “hemmelig” kunstner. Og den slags fejl er helt sikkert rettet i næste oplag – thi forhåbentlig vil denne bog få så stor en udbredelse, at første oplag snart er revet væk.

Jørgen Gammelgaard og Tove Thage (red.):
“Ricardo da Winti et al”
Forlaget Vandkunsten, 2016
240 sider, 24 x 27,3 cm
Soft omslag m. flapper
Rigt illustreret
ISBN 978-87-7695-372-0
Vejl. pris kr. 349,95
www.forlagetvandkunsten.dk

 Læs også anmeldelsen af udstillingen “Richard Winther – Retrospektivt” i Kunstavisen nr. 8, 2016 (udk. 24. sept.)

Udstillingerne i Clausens Kunsthandel:
 Richard Winther – Retrospektivt
 Erik Hagens – En butiksudstilling