.
Hele 8 af mine værker er antaget på “Vadehavets Censurerede Udstilling”, der i år afholdes for første gang
.
Da jeg var ung, tilbage i firserne, var dét at blive antaget på en censureret udstilling en af vejene til at blive anerkendt i det brogede kunstmiljø. Og der var mange af dem, de censurerede – både de mindre vigtige (som mest ‘blot’ gav en linje til CV’et) og så de fire store*, dem der gav point til optagelse i BKF, Billedkunstnernes Forbund.
Jeg pakkede rigtig mange pakker dengang – til begge typer af de censurerede, og fik en del retur som afvist. Kom heldigvis med på flere, og da jeg havde point nok til BKF og havde prøvet et par af de udenlandske, var det ikke helt så sjovt at sende ind længere. Derfor er der i mit CV et spring på mere end 20 år fra den seneste af de tidlige censurerede, 2. Nordiske Teckningstriennale i 1992, til den første af de seneste: New York Now! i 2014.
Men faktisk kunne det være sjovt at forsøge dén disciplin igen, tænkte jeg, da jeg så, at man i Skærbæk ved den jyske vestkyst havde etableret en ny censureret udstilling for kunstnere i hele Danmark og Nordtyskland. Følelsen var lidt som i gamle dage, da jeg pakkede to gange fem små collager og sendte dem til Skærbæk. Otte blev antaget (se dem alle herunder), og vises i perioden 29. oktober – 20. november 2016. Der er fernisering lørdag 29. oktober kl. 14, med åbningstale af kulturminister Bertel Haarder.
KE spurgte 2015 billedkunstner og kunstformidler Trine Rytter Andersen om, hvilken rolle de censurerede udstillinger spiller i dag. Den gang sagde hun bl.a.:
“De censurerede udstillingers rolle har traditionelt været at fungere som en demokratisk foranstaltning, der kunne åbne døren ind til den professionelle kunstverden. […] Dernæst er udstillingerne på godt og ondt det sted, hvor det toneangivende akademiske møder det mere folkelige, og det udgrænsede. Disse møder er af stor værdi, fordi det tvinger smagsdommerne til at forholde sig til en række kunstneriske bud og formater, som de næppe ellers ville skænke en tanke.”
Dén tanke kan jeg godt li’: at kunsten kommer ud i “det mere folkelige”. Og i den sammenhæng spiller de mindre ‘fine’ censurerede udstillinger – dem der ikke giver point hos BKF – måske en endnu vigtigere rolle end de fire store. Disse udstillinger opstår rundt i hele landet på initiativ af lokale ildsjæle, der bare vil have projektet op at stå, selv om man måske ikke har en fin kunsthal til rådighed men i ophængningen må kæmpe med badmintonbaner på gulvet og håndboldmål bag de spanske vægge.
Kompetente dommerkomitéer borger for kvaliteten af de udvalgte værker, så “de glade amatører” sorteres fra inden udstillingen åbner, men så vi til gengæld bliver “gjort opmærksomme på noget, som vi har glemt – noget som var væsentligt og som her igen gør sig synligt og betydningsfuldt”, som Trine Rytter Andersen formulerer det.
Til bedømmelse i Vadehavets Censurerede Udstilling 2016 var indsendt i alt 270 værker af 60 kunstnere. Jeg glæder mig til at være en synlig del af et folkeligt møde i Vadehavsområdet, dér helt ovre vestpå, ikke langt fra min hjemstavn. På gensyn i Skærbæk!
.
Her er mine otte værker, som juryen har antaget:
.
Læs mere om Vadehavets Censurerede Udstilling
* De fire store censurerede udstillinger, som stadig er pointgivende ved optagelse i BKF, er:
Forårsudstillingen, Charlottenborg, Kbh.
KE – Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie, Kbh.
KP – Kunstnernes Påskeudstilling, Kunsthal Aarhus
KS – Kunstnernes Sommerudstilling, Janus Bygningen, Tistrup
