Hjem » Blog » Et godt år for kunstnerbøgerne

Et godt år for kunstnerbøgerne

Af de ca. 100 kunstnerbøger på udstillingen “Opslag Nedslag” kan man bladre i ca en femtedel. Desuden vises kunstværker fra “bogkunstnernes” øvrige produktion – her er det en murstensskulptur af Per Kirkeby. Foto: Det Kongelige Bibliotek/Laura Stamer

 .

En aktuel udstilling i Den sorte Diamant giver anledning til tilbageblik på et år, hvor kunstnerbøgerne lyste op i udstillingskalenderen

Fra Kunstavisen nr. 1, 2017

Ved et årsskifte kan det give mening at kigge bagud på året der gik: Var der særlige tendenser, noget der stod stærkt? Set gennem tilbageskuelsens nypudsede briller markerede begrebet kunstnerbøger, på engelsk: Artist’s Books, sig markant i 2016. Fire store udstillinger kunne ses bare i København – én af dem er endda stadig åben for publikum.

Hvad er en kunstnerbog?
Kunstnerbøger er bøger som kunst, ikke bøger om kunst. Sådan lyder den korte definition, som Thomas Hvid Kromann formulerer i bogen Danske Kunstnerbøger (2013). Han anfører også, at det “…næppe [er] muligt eller ønskværdigt at konstruere en helt præcis definition, der omfatter alle kunstnerbøgers specielle karakteristika”, fordi der findes så mange fortolkninger af begrebet. En kunstnerbog behøver ikke en gang være læsbar, men kan fremstå som et “boglignende” objekt.

Inspiration til egne værker
Fire udstilllinger i 2016 viste forskellige perspektiver på genren. Den første var “Kunstnerbøger, vildt voksende” (Den Frie 16/1–6/3). Et “arkiv” med kunstnerbøger var udgangspunkt for installationsværker skabt af otte kunstnere, inviteret til “…at skabe en rumlig, sanselig læsning af én af bøgerne fra arkivet eller at forholde sig til arkivet og bogen som medie”.

Bøgerne var dermed ikke bærende, men ‘blot’ inspiration til de værker, der var udstillingens primære indhold, og undertegnede bemærkede i Kunstavisen nr. 2, 2016 at det kunne “…være svært at få øje på koblingen mellem inspiration og værk, så udstillingerne fremstår som to adskilte størrelser”.

.

Et kig ned i “Arkivet” på udstillingen “Kunstnerbøger, vildt voksende”, Den Frie, 16/1–6/3 2016. Den minimalistiske opstilling af glasmontrer med eksempler på kunstnerbøger gør det svært at få mere end et flygtigt indblik i en dynamisk kunstgenre. Foto: Lars Pryds

.

Museal solopræstation
Anderledes fokus på bogen var der på Charlottenborgs “Museum Pist Protta” (19/9–6/11 2016). Anledningen var tidsskriftet Pist Protta’s 35 års jubilæum og udstillingen viste – ud over alle 70 numre af magasinet – skulpturer, artefakter, billeder, videoer og originalt skitsemateriale. En flot markering af et unikt projekt, der af Pist Protta’s redaktører er kaldt “en slags serielt udkommende kunstnerbog”, med det mål, at hver udgivelse er en kunstudstilling i sig selv. Charlottenborg-udstillingen modtog i september fortjent en præmiering af Statens Kunstfond.

Kaotisk mangfoldighed
I december viste Museumsbygningen tre udstillinger: Værker af keramikeren Karen Bennicke i anledning af en personlig bogudgivelse; kunstbøger og -kataloger udgivet af danske museer og kunsthaller i 2016; samt “Nyt Kapitel”, organiseret af folkene bag Svends Bibliotek – med 131 inviterede kunstneres bud på en nutidig kunstnerbog.

Godt set at vise tre væsensforskellige tilgange til bogen – om kunst (de to førstnævnte) og som kunst (“Nyt Kapitel”). Et eksperiment, men også “…inspirerende, i takt med at sammenhængene differentieres”, som Lisbeth Tolstrup skrev i Kunstavisen nr. 11, 2016.

“Nyt Kapitel” var et overflødighedshorn af kaotisk, kunstnerisk forskellighed. Det var næsten for meget – men formidlingen var ikke-eksisterende, bortset fra et navneskilt ved hvert værk. En opdeling i temaer eller gruppering efter materiale og teknik, med en introduktion til udvalgte værker havde gjort udstillingen mere tilgængelig. Kunstnerbøgerne blev dog vist som værker i egen ret; tankevækkende, humoristiske og alvorlige.

.

Asger Jorns samarbejde med franskmanden Guy Debord om bogværket “Fin de Copenhague” varede blot 24 timer – men lever videre for eftertiden. Foto: Det Kongelige Bibliotek

.

Historisk overblik
Temaerne er anderledes tydelige i “Opslag Nedslag”, som i øjeblikket vises på Det kongelige Bibliotek. Eneste kaotiske tilstand her er den, der har rumsteret i hovederne på kunstnerne bag værkerne – og selv den er beskrevet og fortolket i udstillingen.

Seks temaer viser værker af en eller flere primære kunstnere, suppleret af andre, der arbejder inden for samme tematik. En kort tekst introducerer hvert tema, og de vigtigste enkeltværker beskrives yderligere. En fordel er, at det meste af materialet ikke er nyt – derfor er der ofte en veldokumenteret historie at fortælle. Men formidlingen er i top, og man bliver både klogere og overrasket undervejs.

I temaet “Tekst” går det fx op for en, at ordet “kunstner” i “kunstnerbøger” ikke kun hentyder til billedkunstnere, men også omfatter forfattere, komponister eller digtere som Martin Larsen, der i 2008 udgav et bogværk på otte bind (6.000 sider!) med de 2,4 mio. mulige kombinationer af samtlige godkendte danske for- og efternavne. Her er det konceptuelle i fokus.

Et andet tema er “Arkivet”, repræsenteret ved Tal R og Jesper Fabricius. En montre med et udsnit af sidstnævntes arbejdsbord, komplet med limpensler, tapestrimler og pornoblade med udklippede huller, er – sammen med en ordløs film fra værkstedet – en fascinerende dokumentation af Fabricius’ arbejdsproces med collage-agtige småhæfter, der vises ved siden af.

“En kollektiv proces” har bogen Fin de Copenhague (1957), skabt af Asger Jorn i samarbejde med franskmanden Guy Debord, som det bærende værk. I en film bladrer kurator Thomas Hvid Kromann i det særprægede montageværk, hvis oplag på 200 eksemplarer har unikke omslag af matricepap, hvoraf seks udstilles her.

“Opslag Nedslag” er veldisponeret, og kombinationen af rumlige installationer med nogle få værker fra kunstnernes øvrige produktion giver en diskret variation i oplevelsen. Man skal sætte god tid af til at nå hele vejen rundt, for selv om man fysisk kun kan bladre i en femtedel af bøgerne, er der en hel lille udstilling – og en stor fortælling – i hver eneste bog. Udstillingen sætter et flot punktum for et stort år for kunstnerbøgerne, hvilket lover godt for fremtiden.


Opslag Nedslag – Danske kunstnerbøger

Det Kongelige Bibliotek
Søren Kierkegaards Plads 1, København
30. september 2016 – 11. marts 2017
Åbent man–fre 10–19, lør 10–18
www.kb.dk

.

Ikke kun billedkunstnere, men også forfattere og digtere har skabt kunstnerbøger. Her en side fra Per Højholts “Volumen” fra 1974. Foto: Det Kongelige Bibliotek

 

Læs mere:

Udstillingerne

INSPIRATION TIL EGNE VÆRKER:
Kunstnerbøger, vildt voksende
Den Frie, 16. januar – 6. marts 2016
Anmeldt i Kunstavisen nr. 2, 2016
Kunstnerbøger – vildt voksende på denfrie.dk
Kunstnerboger – og hvad deraf fulgte

MUSEAL SOLOPRÆSTATION:
Museum Pist Protta – 35 års alternativ kunsthistorie
Charlottenborg, 16. september – 6. november 2016
Museum Pist Protta på charlottenborg.dk

KAOTISK MANGFOLDIGHED:
Nyt kapitel, Svends Bibliotek – 131 nutidskunstneres kunstnerbøger. Plus: “I skabet” – særudstilling med erotiske tegninger af Niels Reumert.
ABC – de danske kunsthaller og kunstmuseers publikationer 2016,
– inkl. originale tegninger af Per Kirkeby til bogomslag for forlaget Bebop.
Karen Bennicke: Urban Complex – Bogudgivelse
Museumsbygningen, 2.–22. december 2016
Anmeldt i Kunstavisen 11, 2016
Nyt kapitel på Museumsbygningens hjemmeside

HISTORISK OVERBLIK:
Opslag Nedslag – Danske kunstnerbøger
Det Kongelige Bibliotek, 30. september 2016 – 11. marts 2017
Opslag Nedslag på kb.dk
Kunstnerbøger – et uendeligt mulighedsrum

.

Bøger om kunstnerbøger

Kromann, Thomas Hvid, Louise Hold Sidenius, Maria Kjær Themsen & Marianne Vierø (red.) (2013):
Danske Kunstnerbøger – Danish Artists’ Books.
København: Møller, Köln: Verlag der Buchhandlung Walther König.

 

Indlæg om kunstnerbøger

Unika-bøger, igen igen på pryds.com