Magasin: eye – the international review of graphic design
Redaktør: John L. Walthers
Forlag: Eye Magazine Limited, London
(min. 100 sider, ca. 700 kr. for fire numre i abonnement i Europa)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD

Fra Journalisten nr. 10, 2017

Det britiske magasin ‘Eye’ kalder sig selv “the world’s most beautiful and collectable graphic design journal”, og ofte er den slags blot og bar selvfed selvros. Men her er der noget om snakken. ‘Eye’, der udkommer fire gange årligt, har lækkert design, gennemarbejdet og velredigeret indhold – og sågar smukke annoncer.

‘Eye’ handler om grafisk design med et særligt blik for den typografiske del af faget. De fleste numre har et tema – hvert fjerde er ikke overraskende en “Type Special”, men ellers kan temaerne være fx infografik, plakater, designhistorie, relationen mellem designer og kunde eller mad.

Sidstnævnte (#87) bringer hverken opskrifter eller livsstilsartikler om sund mad, men bl.a. reportager om en restaurantkædes utraditionelle brandingstrategi (“Burger, fries, no logo”), om at designe emballage til te – og fotooptagelser med Jamie Oliver i køkkenet.

‘Eye’ er ikke ren inspiration. Rick Poynor, magasinets grundlægger og første redaktør fra 1990 og syv år frem, indførte kritisk journalistik som modstykke til de overfladiske udgivelser, der ellers fandtes i den engelske designpresse i slutningen af 1980erne.

Artiklerne i ‘Eye’ er stadig båret af skribenternes personlige og kritiske tilgang til emnerne. Et eksempel fra seneste nummer er “The programmed designer” – om dobbeltheden i branchens standardisering: Er tekniske og digitale redskaber fra Apple og Adobe både en fabelagtig resurse og en spændetrøje for kreativ udvikling?

Hvert nummer har tre sektioner: ‘Front matter’, ‘Features’ (her behandles hovedtemaet, og her er fast et interview med en designer) samt ‘Uncoated’: anmeldelser af primært bøger, men også af fx udstillinger med relevans for det grafiske område. ‘Uncoated’-sektionen er naturligvis trykt på mat (uncoated) papir, mens resten af magasinet kan fremstå på blankt papir.

‘Eye’ eksperimenterer nemlig selv med både udtryk og ny teknologi. Spaltemodulet i det store format (24 × 30 cm) har kun ændret sig marginalt gennem årene, men i hvert eneste nummer skiftes samtlige skrifter ud: I modsætning til en fast typografi introduceres fire gange årligt “Guest typefaces” – og ganske imponerende er magasinets identitet alligevel intakt.

Seneste nummer (#94) er netop udkommet i et oplag på 8000 nummererede eksemplarer med hver sit unikke omslag, bygget over en eksperimenterende skrift, som beskrives i en af de bærende artikler – et selvfølgeligt eksempel på, at i ‘Eye’ hænger form og indhold i den grad sammen, og det på et højt fagligt og teknisk niveau.