Bog: The Visual History of Type
Redaktør: Paul McNeil
Forlag: Laurence King Publishing, London
(672 sider, 60£ / ca. 520 kr.)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD

Fra Journalisten nr. 11, 2017

Der er i mere end én forstand tungtvejende argumenter for at investere i denne bog om typografiens historie: Dels vejer den en bagatel af 3,5 kg, dels er dens 672 sider tæt pakket med 350 illustrationer og en omfattende gennemgang af de vigtigste trin i typografiens udvikling gennem de seneste knap 600 år.

Bogen er stramt kronologisk opbygget og inddelt i syv kapitler, der (for overskuelighedens skyld, for udviklingen kender jo ikke til århundredskifter) begynder ved årstallene 1450, 1650, 1800, 1900, 1950, 1980 og 2000. De første kapitler fylder mindst men dækker længere perioder, mens udviklingen specielt i det tyvende århundrede er gået rigtig hurtigt.

Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af den politiske, teknologiske og historiske situation i perioden – faktorer, som var med til at præge udformningen af de skrifter, der udvikledes netop på dén tid, fra Gutenbergs opfindelse af de løse typer i 1450erne over den første dampdrevne trykpresse i 1814 til de nye muligheder i OpenType-formatet i 1990erne.

Hver enkelt skrift præsenteres med en (knivskarp) gengivelse af de oprindelige skriftprøveark, der blev udgivet i forbindelse med lanceringen. Derudover ledsages hver skrift af en kortfattet tekst, der fortæller om designeren eller om hvordan skriften blev til. Her er gode historier imellem, også af den mere kuriøse slags – fx om Herman Zapf, der i 1950erne blev inspireret til den nyskabende skrift Optima på en kirkegård i Italien, men måtte tegne på en pengeseddel, da han havde glemt skitseblokken.

Selv i en bog med denne imponerende tyngde har det været nødvendigt med fravalg. Den mest markante begrænsning er bogens fokus på sprogområder, der benytter det latinske alfabet – dvs især Europa og USA. Arabiske eller kinesiske skrifttegn behandles slet ikke, ligesom man kigger forgæves efter alternative skrifter som dingbats eller picture fonts. Måske et udtryk for, at det vigtigste middel til at kommunikere på skrift i vores del af verden er et alfabet, der fundamentalt og strukturelt ikke har ændret sig i århundreder – men blot antaget et utal af forskellige former.

Bogens størrelse og dens smukke finish gør den til en oplagt julegave til selv perifert skriftinteresserede. Hvis man er immun overfor coffee-table-book-snobberiet og hellere vil vide noget om skriftens historie, går man heller ikke forgæves. The Visual History of Type er oplagt både som selvstudie, som pensum på ethvert typografikursus og, via et omfattende stikordsregister, som gedigent opslagsværk.