Louisianas udstilling “Picasso/Keramik” viser en munter og legende side af en moden kunstner, der udforsker et nyt materiale.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 2/2018

Det er måske for meget sagt, at alt, hvad Pablo Picasso (1881-1973) rørte ved, blev til stor kunst. Men uanset hvilket medie eller hvilken teknik, han gav sig i kast med, kom der noget umiskendeligt ‘Picassosk’ ud af det.

Louisianas udstilling fokuserer på Picassos keramiske arbejder. 150 værker fra perioden 1947-1964 vises i museets vestfløj og er opdelt i temaer. I sædvanlig Louisiana-standard er disponeringen både overskuelig og velfungerende. Temaerne, der forklares på plancher i udstillingen, har overskrifter efter de motivkredse og inspirationer, der har været udgangspunkt for værkerne – fx “Dyr”, “Stilleben”, “På græsk” og “Middelhavet”.

Picasso begyndte først at arbejde med keramikken, da han var omkring 65 år gammel. Så det er ikke en ny motivverden, der opstår, snarere er det et nyt medie at udtrykke hans allerede veludviklede univers i. I en film fra 2013, der vises i udstillingen, formuleres det på den måde, at “Picasso lavede ikke keramik, han lavede Picassoer”.

Samarbejdet med håndværkeren
Picassos keramik – i alt næsten 4.000 unikke værker – blev skabt i tæt samarbejde med pottemagerværkstedet Madoura i Vallauris, hvor Picasso flyttede til i 1947. Man fornemmer Picassos store respekt for og interesse i det traditionelle pottemagerhåndværk, men han har ingen ambition om selv at sidde ved drejeskiven. I stedet overtager han færdigtdrejede fade og krukker og foretager indridsninger og bemalinger med glasur eller begitning, eller han omformer de endnu våde objekter til skulpturer af dyr eller kvindefigurer.

Senere anvender han enkeltdele som fx en hals, fod, tud, eller lignende fra vaser og krukker som byggeklodser i sammensatte figurer, der også glaseres og brændes. I de bedste eksempler fra denne serie får Picasso med ganske få og helt enkle midler ‘almindelige’ former til at have karaktertræk fra mennesker eller dyr.

Kunst er leg
Fælles for alle værkerne er, at den modne Picasso på det tidspunkt, han for alvor giver sig i lag med keramikken, behersker sit visuelle klaviatur og derfor kan tillade sig at slappe helt af og lege som et stort, nysgerrigt barn. Han har simpelthen haft det sjovt i udforskningen af et nyt materiale.

I 2011 indledte jeg en anmeldelse af en anden Picasso-udstilling på Louisiana med ordene: “Det er som om man aldrig kan få nok – af Picasso”. Det kan passende være udgangsreplik også for den aktuelle udstilling. For endnu en gang anskueliggøres en ny dimension af hans enorme værk i en udstilling, der er både overraskende og absolut seværdig – også selv om man tror, man kender Picasso godt.

1. februar – 27. maj 2018
Picasso/Keramik
Louisiana
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
Åben: Tirs-fre 11-22. Lør, søn, helligdage 11-18. Man lukket.
www.louisiana.dk