Den første forårsmåned 2019 tilbragte Lisbeth og jeg i Jyllands-Postens Fonds legatbolig i Berlin. Vi søgte og fik april – netop som magnolie-træerne var i blomst og temperaturen på vej op over de 20 grader.
JP-fondens lejlighed ligger på Prenzlauer Berg og er stor, lys og venlig. Vi var forberedte på, at der ikke medfølger atelierudstyr, men en god overraskelse var fire store opslagstavler og en lille effektiv printer. Ud over det er lejligheden generelt utrolig veludstyret og både nem og behagelig at bo i.
Oprindelig havde vi planlagt at arbejde på en illustreret digtsamling; i stedet blev det til en lang række malerier og collager, de fleste som forberedelse til, at vi begge skulle deltage i Sommerudstillingen Masnedøfort med indleveringsfrist for værkerne blot få uger inde i maj. Derudover arbejdede vi begge med diverse skriverier – Lisbeth med ideer til kommende bogprojekter, jeg selv på en bog om udstillingsplakater, der gerne skulle blive til virkelighed i 2019.
Tilsammen nåede vi i alt at færdiggøre omkring 60 collager og 27 malerier på papir – plus diverse løse skitser og udkast. Her er nogle få eksempler:
Turist i Berlin
Selvfølgelig så vi os også omkring i Berlin. De første dage mest på de to cykler, der hører til legatboligen, og som gør det super nemt at komme rundt i nærområdet. Hjemmefra havde vi købt månedskort til bus, Tram, S- og U-bahn i BVG – Berliner Verkehrsbetriebe‘s app. Det er utroligt behageligt bare at kunne stige på det offentlige transportnet uden at skulle købe én billet ad gangen. Blot skal man liige huske at telefonen er ladet op – vi blev faktisk tjekket to-tre gange …
Og – surprise! – præcis som på strækningen derhjemme mellem Sakskøbing og København oplevede vi også i Berlin sporarbejder og toge afløst af Ersatzbusser – og dét kører altså aldrig rigtigt på skinner (undskyld ordspillet). Bortset fra det, så er Berlins transportnet både effektivt og overskueligt – og da ikke alle stationer er lige fremkommelige for gangbesværede, er der på mange på oversigtskort markeret hvilke stationer, der har elevator.
Kunst med mere
Nå. Hvad kigger vi efter, når vi rejser? Kunst, kunst, kunst – nåja, og bøger, tegnegrej og noget i skrutten. Her er et par glimt af det, vi fandt under de overskrifter. Kan de bruges som inspiration for andre, er det herligt, ellers er de blot udpluk af vores oplevelser i denne store, støvede, slidte, dynamisk charmerende og venlige by med den efterhånden lidt turisttrætte koldkrigshistorie i bagkataloget.
Læs også: Indtag Venedig
Glimt af: Kunsten i Berlin
Der er masser af gallerier i Berlin. Udover naturligvis et kig ind til danske Galleri Heike Arndt og en stilfuld gallerimesse med temaet Paper Positions – i forbindelse med Gallery Weekend i slutningen af måneden – gik vi dog benhårdt efter museer med moderne kunst. Her er tre af dem:
Anselm Kiefer i stort format
Hamburger Bahnhof er bare ét af de mange museer, institutioner og samlinger under paraplyen Staatliche Museen zu Berlin – og et lidt kringlet og sammensat et. Museet er indrettet med udgangspunkt i den gamle endestation for jernbanen mellem Hamburg og Berlin. Udstillingerne vises både i de neoklassisistiske hovedbygninger fra midten af 1800-tallet og i lagerbygninger bagved, som man tilgår lidt besværligt via en trappegang.
Vi så masser af Beuys, Donald Judd, Gerhard Merz samt et enkelt Jeff Koons-værk, altsammen i udstillingen “Der Elefant im Raum“. Mest imponerende var dog et stort (280 x 625 x 61 cm) Anselm Kiefer-værk: “Lilith am Roten Meer” fra 1990. Han ka’ sgu noget med materialer og stoflighed, ham Anselm. “Lilith” var vist ikke med på den store Kiefer-udstilling på Louisiana i 2010, men har de samme kvaliteter som jeg beskrev i Kunstavisen under overskriften “Monumental og modig“.
Berlinische Galerie – bogstaver og 20’er-avantgarde
Den første weekend havde vi besøg af Nina Maja og Magnus, og udover en hjemmekamp på Olympia Stadion (ja, dét fra 1936, dog kraftigt renoveret i 00’erne) med Hertha Berlin (1-2 nederlag til Düsseldorf, suk) og en biltur rundt om Brandenburger Tor besøgte vi bl.a. Berlinische Galerie – et overskueligt museum med fokus på kunst skabt eller vist i Berlin i perioden fra ca. 1870 til i dag. Faktisk blev vi så begejstrede, at vi måtte tilbage en ekstra gang – så Berlinische Galerie blev det eneste museum, vi besøgte to gange.
Udover den aktuelle særudstilling (til 12/8) med berlinske Lotte Laserstein (1898-1993) har Berlinische Galerie en fornem samling af avantgarde-kunst fra begyndelsen af 1900-tallet – fine ting af Wladimir Tatlin, Otto Dix, El Lissitsky, Hanna Höch – samt en banebrydende skulptur i pap fra 1917-18 af Naum Gabo. Den oprindelige udgave af “Konstruktiv Torso” i svejset jern udstilledes i Berlin i 1922, men er gået tabt siden. Den originale papmodel til skulpturen blev fundet efter Gabos død i 1955, genskabt til Berlinische Galerie i 1985 og er nu i den faste udstilling. Ganske fascinerende historie.
Bogstaverne? Nåja, pladsen foran indgangen er dækket af gule firkanter med asfaltfarvede bogstaver, som danner efternavnene på en lang række tyske kunstnere. Vi fandt både Schwitters, Lissitsky, et P og et LT.
Glimt fra Berlinische Galerie, ude og inde:
Oversete og glemte kvinder
Væsentligt mindre er Das Verborgene Museum – grundlagt i 1986 med det formål at “publicise the life’s work and biographies of women artists who have fallen into obscurity for various reasons“. Dvs – være de glemte kvindelige kunstneres talerør. Det gør de ret godt – stilfærdigt, ærligt og omhyggeligt. Fx har førnævnte Lotte Laserstein, som med udstillingen på Berlinische Galerie fejres som endelig værende “vendt tilbage” til Berlin, faktisk været vist i Das Verborgene Museum helt tilbage i 2003.
Udstillingen “Künstlerinnen im Dialog” kan ses indtil 11. august og er sammensat af flere dele. En udgøres af elever af den tysk-lettiske kunstner Johann Walter-Kurau (1869-1932), som drev en kunstskole i Berlin fra 1917 til 1932 med særligt fokus på at hjælpe kvindelige kunstnere til en karriere som billedkunstnere – en vigtig indsats i en tid, hvor kvinder ikke kunne optages på akademierne.
En anden del af udstillingen i Det skjulte Museum består af fotografier af “poupée portraits” skabt af russiske Marie Vassilieff (1884-1957). Vassilieff flyttede til Paris i 1907, blev elev af Henri Matisse og en del af kunstnermiljøet på Montparnasse, som bl.a. omfattede Braque, Modigliani, Picasso, Erik Satie og Juan Gris. Flere af de udstillede fotografier forestiller Vassilieffs dukkeportrætter af kunstnervenner som fx Picasso og Matisse.
Vi så andre gode udstillinger – fx på Gropius Bau: “And Berlin Will Always Need You” med kunstnere, der bor og arbejder i Berlin (PS: Gropius Bau har en fremragende kunstboghandel), og på Museum für Fotografie: Helmut Newtons (1920-2004) “Big Nudes”. Store nøgne kvinder er jo altid en god oplevelse, men faktisk var det mere interessant at opdage Saul Leiter (1923-2013), der både fotograferede og malede på fotografierne.
Derudover er vi er uden tvivl gået glip af masser af god kunst de steder, vi ikke nåede. Både Neue Nationalgalerie og Bauhaus-Archiv var lukket og under ombygning, så der er noget at vende tilbage til. Om nogle år …
Læs også: Den russiske forbindelse
Glimt af: Bøger – og mad dertil
Det er langtfra optimalt at købe mange bøger, når man er på rejse. Men vi kunne ikke nære os – så der VAR ekstra kilo i bagagen til hjemturen. Vi handlede blandt andet hos disse tre – og fandt steder i nærheden at stille sulten:
Antikvariat 1: St. George’s English Bookshop er grundlagt af to tvillingebrødre i 2003, og som navnet antyder sælges engelsksprogede bøger, både nye og gamle. Her supplerede vi ret tidligt på måneden op med prisvenlige krimier, men der er også gode reoler med kunst og design. Og så ligger butikken midt den mest charmerende del af Prenzlauer Berg tæt på Kollwitz Platz, med masser af spisesteder og cafeer i nærheden.
Apropos mad: Som næsten-nabo til St. George (på venstre side) i Wörther Straße fandt vi et fortovshjørne i høj solskin hos Anjoy – vietnamesisk restaurant. Ser lidt turistet ud udefra, men maden (og fadøllet) var glimrende. Man kunne næsten foreslå dem sloganet “Restaurant Anjoy – Enjoy!” 🙂 Er man til sushi, er det to numre til højre for St. G. Også udmærket og frisklavet.
–– ––
Antikvariat 2: I Immanuelkirchstraße 6 ligger Mutabor – som tilsyneladende ikke har nogen hjemmeside, men som Google dog har registreret som et “Antiquariat für schöne Bücher”. Og dét er det – et velordnet antikvariat med bøger bogstaveligt fra gulv til loft, både smukke og velholdte eksemplarer. Primært faglitteratur – mange kunstbøger. Fandt her en Tápies til samlingen – Schwitters havde de desværre ikke for tiden, men indehaveren brugte venligt det meste af en halv time på at lede efter ham på lageret.
Mad i nærheden: Ovenfor Immanuelstraße parkerede vi cyklerne foran en anden vietnamesisk restaurant – Sytu Food. Meget delikate forårsruller og velsmagende hovedretter. Heller ikke her skal man lade sig afskrække af facaden, der ligner en grillbar, eller den støjende Prenzlauer Allee udenfor det minimale, men hyggelige lokale.
–– ––
Antikvariat 3: Antiquariat FUNDUS er primært en “Fachbuchhandlung für Psychotherapie”, men har en pænt stor kunstafdeling. Lidt sjovt at se fx Louise Bourgeois kategoriseret under “Kunst und Therapie”. Her fandt jeg Kurt Schwitters – Werner Schmalenbach’s gamle klassiker med farvereproduktioner klæbet ind på bøttepapirsiderne, punktlimet i de to øverste hjørner. Stor bogkunst i dobbelt forstand.
Fundus ligger i Knesebeckstraße – ikke langt fra Savignyplatz Station og en anden stor boghandel, Bücherbogen, der er et besøg værd, både fordi den ligger direkte under S-Bahn-sporene, og fordi den udelukkende sælger faglitteratur. Men det er nye bøger – omend der selvfølgelig er udsalgsborde med pænt nedsatte titler i alle fire rum under jernbanen. Bücherbogen fandt vi i øvrigt via et link på den glimrende rejseblog Vild med Berlin.
Græsk til en afveksling: I et hjørne af Savignyplatz ligger (ligeledes under skinnerne) et glimrende græsk spisested, Kouzina, som vi nåede at besøge to gange. Anden gang havde vi lært, at én pikilia pr. person er rigeligt at blive mæt af – selv om den på spisekortet findes under forretterne som “kalte und warme gemischte Vorspeisenplatte”. Tapas på græsk, nærmest – især de grillede auberginer med revet ost var delikate. Alt tilberedes frisk bag en glasdisk i restaurantens forlokale.
Og jo, vi har også nydt den berlinske nationalret, currywurst – hos Curry & Beer, selvfølgelig med udsigt til en boghandel, Books & Bagels, på den anden side af gaden. Og såmænd nåede vi også at tilberede vores egen udgave i JP-fondens veludstyrede køkken. Heller ikke så ringe …
Læs også: Blönduós have more fun – intern in Iceland
Glimt af: Muren
Berlinmuren er, dog ikke længere helt bogstaveligt, umulig at komme udenom i byen. Den oprindelige linjeføring er markeret med stålstænger, brosten og plaketter i vejbanen flere steder, og der er selvfølgelig turistmagneter og oplagte selfiespots ved bl.a. Checkpoint Charlie og Gedänkstätte Berliner Mauer på Bernauer Straße. Muren som begreb har jo altid inspireret mig – mine allerførste malerier var inspireret af indkradsninger i betonvægge i Holbæk, tilbage i begyndelsen af firserne – og derfor glædede jeg mig til at blive fyldt med inspiration i den berlinske udgave, muren over dem alle.
Men det skete bare ikke. Jo, fascinerende nok med et så konkret stykke verdenshistorie, men enten er muren nærmest for pæn, som i Bernauer Str., institutionaliseret og uskadeliggjort som ved Topographie des Terrors eller også er den simpelthen bare for grimt overmalet med graffiti, som fx på bagsiden af East Side Gallery. Forsiden af East Side Gallery holdes derimod pæn og ren – så man kan se de mange kunstværker, der opstod spontant i 1990 og er blevet vedligeholdt i flere omgange siden. Den kunstneriske kvalitet er mildt sagt svingende, og den sekssporede vej langs de 1,3 km gallerivæg gør det ikke til verdens største kunstneriske oplevelse.
East Side Gallerys eneste danske bidrag, skabt af vore gode venner Lotte Haubart og Karina Bjerregaard, blev i 2013 taget ud af den lange række for at give plads til en indkørsel til et nyt etagebyggeri. Lidt ærgerligt – men faktisk skiller deres værk “Himlen over Berlin” sig nu ud fra mængden ved at stå i fri figur i det tidligere “ingenmandsland” på den anden af muren. Når solen når derom hen på eftermiddagen, er Lotte og Karinas værk det måske mest (selfie)fotograferede værk af dem alle.
Karina har i øvrigt skrevet en fin beretning om sit og Lottes arbejde med “Himlen over Berlin” på karinabjerregaard.eu/berlin – med masser af billeder fra processen. Spændende læsning.
East Side Gallery på en solskinsdag i april 2019:
Og så var der lige: Wex og Warhol
Berlin er jo elsket af mange danskere, og helt tilfældigt fandt vi en anden af vennerne, Susanne Wex, som jeg for 35 år siden gik på højskole med i Holbæk. Eller rettere – vi opdagede et af hendes malerier, til salg i Kunst-a-Bunt am Kollwitzplatz – i en fantastisk blanding af kunst, grafik, antikviteter og lamper. Wex hang ved siden af et litografi af mit gamle idol Andy Warhol, såmænd. Lidt sjov hilsen at sende hjem til Danmark med spørgsmålet “Hvad i alverden laver dit billede dér?” Susanne gik i arkiverne og fandt frem til en sandsynlig historik. Vi overvejede et øjeblik at købe maleriet med hjem, men forhåbentlig får det et nyt godt hjem i Berlin i stedet.
Kunst-a-Bunt ligger på et charmerende hjørne af Kollwitzplatz:
Afrunding og glimt af: Den illustrerede digtsamling
Den dér digtsamling, som ikke blev til noget (endnu), fik dog en lillebitte udløber i form af seks haiku-digte i JP-fondens gæstebog (herunder). Som det hører sig til en rigtig kunstnerlegatbolig, er gæstebogen fyldt med farverige hilsner fra tidligere legatmodtagere. Og med en kæmpestor boesner-butik for kunstnerartikler lige i nærheden er der ingen undskyldning for ikke at tegne/male/skrive en ordentlig hilsen i bogen, der, selvfølgelig, er i et betragteligt format: A3.
Forsiden af min hilsen fylder derfor ikke meget midt på siden (men den kan foldes ud). Lisbeth har klæbet en af sine fine Berlin-collager ind i bogen. Hvis du vil læse mine haiku-digte – og ikke mindst de øvrige gæsters hilsner – er der kun én vej: Ansøg om et ophold. Det kan varmt anbefales. Stor tak til Jyllands-Postens Fond, fordi vi fik lov at opleve april med base i Naugarderstraße.
Et smugkig i gæstebogen – som jo ellers er forbeholdt værten (og de andre gæster):
.
.