Danmarks måske betydeligste grafiker i det 20. århundrede ville til august være fyldt 100 år. Palle Nielsen, der døde i 2000, mindes med en storslået udstilling på Fuglsang Kunstmuseum.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen #6, 2020

Efter måneder med corona-nedlukning, tomme gader og en ny fremmedgjorthed mellem mennesker er det lidt specielt at gå ombord i en udstilling med titlen “Katastrofer og mirakler”.

Titlen antyder dobbeltheden i Palle Nielsens livsværk, dramatisk og poetisk på samme tid. Selv om udgangspunktet ofte var vrede over verdens tilstand, var intentionen altid at påvirke “det, der fører til besindelse og forandring”, som han formulerede det i bogen Dansk Grafik (1985).

Udstillingen vises i Fuglsangs store særudstillingslokale og omfatter imponerende 170 værker – grafik, tegninger, akvareller og collager. Tidsmæssigt spænder de fra en børnetegning fra 1920erne og eksempler fra 1940erne, hvor Palle Nielsen arbejdede i det han kaldte for “reklameuvæsenet”, over de store grafiske serier, der definerede ham som kunstner og gav ham international anerkendelse, til den allersidste tegning skabt kort før hans død i 2000.

Det universelle
Bortset fra de tidlige arbejder, heriblandt bog- og avisillustrationer samt et kig i Palle Nielsens egne udklipsbøger med inspirationsmateriale, er udstillingen ikke opbygget kronologisk, men tematisk efter emnekredse, som Palle Nielsen var optaget af gennem hele karrieren.

Tanken har været at reaktualisere Palle Nielsen og vise, at hans værk er relevant også i en nutidig sammenhæng, fortæller udstillingens kurator Liza Kaaring. Uden sammenhæng til corona-pandemien, men fordi billederne er tidløse og almengyldige. Menneskefigurerne i Palle Nielsens univers er ikke navngivne personer. Selv sagde han i 1997, at han havde store problemer med ansigter: “Jeg må lave om og lave om for at gøre dem så anonyme som muligt. Det må jo ikke være sådan, at man siger: »Nej, det er jo Jensen«. Det skal være universelt”.

Inspirationen lå lige for – den kolde krig i halvtredserne, atomtruslen i tresserne, naturkatastrofer og andre historiske begivenheder, hvor mennesket opfører sig som “verdens farligste dræberdyr”. Billedserierne skildrer konsekvenserne af denne opførsel, og i flere tilfælde er hans værk næsten profetisk; fx er tegninger til filmen “Opbrud” (1968) og en stribe linoleumsnit i serien “Orfeus og Eurydike” (1963) nærmest naturtro gengivelser af de scenarier, verden så under terrorattentatet mod World Trade Center i 2001.

Rummet i rummet
I museet er opbygget et “rum i rummet”, så man kommer tæt på de mange, forholdsvis små formater. Temaet i det midterste, røde rum er “Katastrofer”. Her vises bl.a.“Sørgeblade for 18. maj” – en reaktion på urolighederne på Nørrebro i København efter Edingburgh-afstemningen, hvor dansk politi for første gang siden 2. verdenskrig skød mod demonstranter. Palle Nielsens kommentar er kraftfulde raderinger, hvor bygningerne spiller hovedrollen – menneskene er væk, mens husene smuldrer og falder sammen.

Faldet
Et tema, der jævnligt ses i Palle Nielsens billeder, er netop fald, eller rettere: mennesker der falder. Oftest er det umuligt at se, hvorfor de falder – måske ramt af trykbølger fra en eksplosion, måske kaster de sig ud fra et tag, måske har de bare ikke noget sted at stå fast. I overført betydning skildrer Palle Nielsen det magtesløse menneske, der mister fodfæste.

Det afsluttende tema (hvis man følger den slagne rute, lagt efter gældende covid-19-forholdsregler) er “Mirakler og drømmebyer”, hvor grafikken afløses af farvelagte tegninger og akvareller, og hvor Palle Nielsens engle træder ind på scenen. De ligner mennesker, men deres rolle er at intervenere – fx ved at gribe de faldende eller standse ulykker. En opmuntrende og livsbekræftende afrunding af en livslang rapportering fra verdens skyggeside.

Grafik omsat til film
Til udstillingen er produceret seks interview-film, hvor bl.a. en sognepræst, en kunstner, en tegneserietegner og en katastrofeforsker forholder sig til udvalgte Palle Nielsen-værker med afsæt i egen faglighed. Desuden vises tre ældre film: den førnævnte “Opbrud”, som Palle Nielsen skabte sammen med Helge Ernst, stumfilmen “Træsnit” fra 1958, som viser den grafiske proces, samt Jytte Rex’s portrætfilm “Palle Nielsen – mig skal intet fattes” fra 2002.

“Katastrofer og mirakler” er en stor og flot hyldest til en kunstner, der har inspireret en hel generation af grafikere. Fuglsang Kunstmuseum har i egen samling 144 Palle Nielsen-værker, så det er helt oplagt, at fejringen af 100-året for hans fødsel starter her. Udstillingen vises senere på Skovgaard Museet i Viborg og Kunstmuseet i Tønder.

Palle Nielsen glædede sig i sine sidste år over, at hans billeder hang “som små sorte klatter i rigtig mange hjem”. Udbredelsen af hans værker til “almindelige mennesker” i form af prisbillige grafiske blade og talrige bogudgivelser var vigtig for ham – det var hans måde at fortælle på: “Disse billeders integritet skal ikke anfægtes, de må leve deres ordløse liv eller dø deres ordløse død. De udgør, hvad jeg har at sige”.

Heldigvis indgår Palle Nielsens værker i dag også i mange danske museers samlinger – og de næste par måneder kan de i overlegen stil opleves på Fuglsang Kunstmuseum. Velkommen i Palle Nielsens univers.

26. juni – 13. september 2020
Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år
Fuglsang Kunstmuseum
Toreby, Lolland
www.fuglsangkunstmuseum.dk

 

 

 

 

…

 

Kilder:
Bonde, Lisbeth: Kunstnere på tale. 23 kunstnerinterview. Kunstbogklubben, 2002.
Danske grafikere (red.): Dansk grafik. Centrum, 1985.
Wivel, Michael (red.): Palle Nielsen in memoriam. Spohienholm, 2002.
Interview med udstillingskurator Liza Kaaring, 10. juni 2020.
Katastrofer og mirakler, formidlingskatalog. Fuglsang Kunstmuseum 2020.