.
En bredspektret udstilling med værker fra hele Albert Mertz’ produktion og en omfangsrig, smukt tilrettelagt monografisk bogudgivelse markerer 100-året for den danske kunstners fødsel.
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 9, 2020
Rød. Blå. Rød til venstre, blå til højre. Enkle figurer, ofte blot to kvadrater ved siden af hinanden. Sådan kender vi bedst Albert Mertz – men udstillingen “Alt dette er Deres!” på Sorø Kunstmuseum viser en langt mere sammensat kunstner. Den veldisponerede ophængning leder os via tidlige malerier fra 1930erne over collager, eksperimentalfilm og inspiration fra internationale kunststrømninger til de sene rød-blå signaturværker, som Mertz skabte fra omkring 1970 til sin død i 1990.
Udstilingens opbygning er ikke kronologisk, men tematisk. Værkerne i det enkelte tema er dog oftest blevet til inden for en kortere årrække, og derfor er det en tidsmæssig fremadskridende fortælling at følge nummerrækkefølgen i den lille, effektive værkfortegnelse.
Mertz var evigt eksperimenterende og tænkte både i billeder og ord. Derfor indledes udstillingen naturligt med en montre (i trappegangen) med eksempler på “Noteværket” – artikler, skitsebøger, udklip og kunstnerbøger. Heri formulerede han sine kunstteorier, nedskrev refleksioner over livet og kunsten og skitserede konceptuelle installationer og projekter.
Kunsten ud i virkeligheden
I et rum ses malerier fra 1940erne og 1950erne, fx “Fløjtemand” (200 x 224 cm), oprindelig et udkast i fuld størrelse til udsmykning af Østerport Station i København. Udsmykningen blev aldrig realiseret, men det kraftfulde maleri af en konduktør med udspilede kinder vakte opsigt ved den første visning på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1952.
Her vises også en række små “formidlingsfilm”, hvor kunsthistorikere, billedkunstnere og ikke mindst Lone Mertz, gift med Albert Mertz 1976-1990, giver hver deres personlige introduktion til kunstneren. Det giver god mening at se disse, inden man ser udstillingen.
Læs også: DER ER HÅB EFTER KATASTROFEN – PALLE NIELSEN 100 ÅR
Derefter følger temaer som “Popkunst, op-art og collage”, hvor Mertz i 1960erne var inspireret af hovedfigurer i amerikansk popkunst som Warhol og Lichtenstein. I “Det urene” ses assemblager i materialer hentet direkte i den virkelighed, Mertz mente, kunsten hørte hjemme i: “Portræt af en isenkræmmer, der har fået en på tuden” (1961) er fx et relief bestående af en fladmast vandkedel og kapsler fra mælkeflasker, mens “Ni skiver med indhold” (1970) er tegnede cirkler hvori er limet stumper af sytråd, knækbrød, spaghetti og andre madvarer.
Alle farver er lige smukke
Udstillingens sidste del omhandler Mertz’ sene år, hvor han systematisk reducerede maleriet til farverne rød og blå. Med dem undersøgte han, hvor lidt der skal til for at skabe betydninger og associationer: Et rødt og et blåt kvadrat var for Mertz ikke et billede i sig selv, men “…en opfordring til at slippe haandtaget og lade tanken og fantasien løbe løbsk”, som han formulerede det. Mange af “billederne” er malet på tarvelige materialer som fx pap fra flyttekasser, men bredte sig også ud på vægge og genstande som trappestiger og TV-apparater.
En væg med “millimeterpapirtegninger” giver en AHA-oplevelse allersidst i udstillingen – de er med til at dokumentere, at de blå-røde kompositioner og eksperimenter ikke er hurtige løsninger, men gennemarbejdede udforskninger af format, perspektiv og proportioner.
Forskellen er ens
I sammenhæng med udstillingen er udkommet en monografi om Albert Mertz, skrevet af vicedirektør ved SMK Camilla Jalving og cand.mag. Christian Hald Foghmar, Sorø Kunstmuseum. Udstillingens tematisering er inspireret af bogens opdeling, så det er oplagt at købe bogen med hjem og efterfølgende dykke dybere ned i Albert Mertz’ univers.
Læs også: EKSPERIMENTERENDE KUNSTNERLIV – MONOGRAFI OM STIG BRØGGER
Bogen har titlen “Forskellen er ens” og er en undersøgelse af Mertz’ kunstpraksis med udgangspunkt i de opgør, han selv definerede: Opgøret med repræsentationen af virkeligheden i maleriet; opgøret med værkbegrebet – processen er lige så vigtig som det ‘færdige’ værk; med betragteren som passiv modtager; med kunstnerjeg’et; og endelig opgøret med udstillingen og kunstinstitutionens hierarkier og uskrevne regler.
Det væsentlige er at SE
Eksempler på det sidste er de eksperimenterende udstillinger i 1970erne: “Dekonstruktion af maleriets møblement” (Den Frie, 1974) og “En udstilling” (Tranegården, 1976, delvist rekonstrueret i Sorø). Med disse provokerende udstillingskoncepter søgte Mertz at sætte betragteren i centrum fremfor kunstneren: “Jeg vil skabe en situation. Ethvert billede påvirker det rum, det befinder sig i – forandrer det og er en hændelse, der gerne skulle aktivisere beskueren”.
Bogens første del har fokus på Mertz’ kunstneriske praksis, mens den anden del er en kronologisk, tematisk og kommenteret billeddel. Derudover er der en omfattende og illustreret biografi, der dækker perioden 1920-2020.
Tilsammen udgør udstilling og monografi et velkomment udgangspunkt for at stifte nærmere bekendtskab med en kunstner, der har sat sit præg på den danske kunstverden med vid, vedholdenhed og humor: Udstillingen er veldisponeret, overskuelig og ægte; monografien er en smukt produceret og grundig kortlægning af et væsentligt livsværk. Albert Mertz ville have betragteren til at “træde ind” i hans billeder – her er to forrygende indgange til at gøre lige netop det.
26. september 2020 – 31. januar 2021
Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, Sorø
www.sorokunstmuseum.dk
Camilla Jalving og Christian Hald Foghmar:
Forskellen er ens
En monografi om Albert Mertz
Strandberg Publishing, 2020.
336 sider, rigt illustreret.
Pris kr. 349,95.
……………….
.
