Hvad er forskellen på at skrive og at tegne/male? Ny bog giver bud på et svar.
Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 11, 2020
“Uanset skriftsystem skriver eller læser jeg et skriftbillede, som jeg sanser med synet. Det bærende materiale (f.eks. papir eller skærm) kan jeg føle med hænder eller fingerspidser. Skriftbilledet består af skrifttegn og andre tegn (f.eks. parantes og punktum) og af tomhed – mellemrum mellem ord og/eller sætninger og afsnit. Tegnene skal stå i vandrette eller lodrette rækker, afhængigt af skriftsystem”.
Afsnittet herover er et citat fra bogen “SKRIFT – fra billeder til bits” der udkom i oktober. Teksten er et eksempel på den måde, bogens forfatter, cand.mag. i filosofi og litteraturvidenskab Marie Møller Mikkelsen (f. 1971), går til sit emne på: grundigt og præcist – helt ned i detaljen.
Fra hulemaleri til smartphone
Bogen undersøger skriftens historie og betydning og går ca. 1 million år tilbage til de allerældste tegn, mennesket (Homo Erectus) afsatte som begyndelsen til et skriftsprog – og op til i dag, hvor skrift og kommunikation ikke frembringes med jordfarver og pinde som pensler, men ved tryk på et tastatur eller en trykfølsom skærm.
Af interesse for Kunstavisens læsere burde især være kapitlet “Billedet”, der placerer skriften i en position mellem sprog og billede. Med reference til kunsthistorikeren Arnold Hauser (1872-1978) inddeler forfatteren den billedlige fremstilling i tre grundformer: imitation, information og dekoration – en tredeling, der også kan registreres i verdens mange, forskelligartede skriftsystemer. I kapitlet påpeges desuden, at modsætningen mellem naturalisme og abstrakt billedsprog har eksisteret siden stenalderen.
Transformationen fra opgave til bog
Med blot 53 illustrationer er bogen ikke det visuelle overflødighedshorn, man kunne drømme om. Alle er sort-hvide gengivelser og uden billedtekster – blot markeret med et figurnummer. En bog læses i flere tempi – og her ville en forklarende billedtekst ved de enkelte illustrationer have været en værdifuld, ekstra indgang til forståelse af både tekst og billede.
Bogen bærer præg af at være en specialeopgave, kandidatafhandling el.lign. omsat til bogform – men uden den redigering, der kunne have gjort den interessant for et bredere publikum end de allermest nørdede skrift- eller historieentusiaster. Der ligger et kæmpe researcharbejde bag, men det vigtige og interessante indhold formidles desværre teksttungt og svært tilgængeligt.
Og overskriften på denne artikel?
“Prik, vandret streg, lodret streg” beskriver de tre grundformer, vokaler tegnes med i den koreanske skrift hangul fra 1400-tallet. De tre tegn symboliserer hhv. den runde himmel, den flade jord og det oprejste menneske. Konsonanterne, derimod, er gengivelser af tungens form, når den frembringer lyd. En herlig, nørdet detalje, der kan findes i bogen – med illustration og det hele. Prøv selv.
Marie Møller Kristensen:
“SKRIFT – fra billeder til bits”
Forlaget Mindspace
Udk. oktober 2020
152 sider, 53 illustrationer
Kr. 200,-
……………….
