Det er ikke ni meter høje skulpturgrupper eller tonstunge udsmykninger, man kan se i Clausens Kunsthandels udstilling med Svend Wiig Hansen. Men mindre kan også gøre det.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 2, 2016

Mennesket og menneskefiguren var det altoverskyggende tema for den danske kunstner Svend Wiig Hansen (1922–1997), uanset om han tegnede, malede eller skabte skulturer.

“Kunst er det menneskelige. Det, min kunst går ud på, er at tale til mennesket. Alle kan måske ikke forstå formen, men så udtrykket, og det er derfor, jeg bestræber mig på at skabe, hvad jeg kalder »stærk skønhed«”, sagde Svend Wiig i 1996 til Berlingske Tidende.

Og det er stærkt, selv om det er ganske intimt, som det er på den aktuelle udstilling, der overvejende viser arbejder på papir. Skønheden er her også – ikke i den overfladiske, parfumerede version, men i Svend Wiigs karakteristiske, kropsligt pågående, skulpturelle udgave.

Blyants-, tusch- og oliekridttegninger vidner om Svend Wiigs utrolige arbejdsiver (der er hele serier, dateret samme dato) – man fornemmer, hvordan han rastløst har kastet motiverne ned på papiret i kraftige bevægelser.

Det er de mørke sider af tilværelsen, Svend Wiig var optaget af – hvilket også kan læses i værktitler som “Det uudholdelige portræt” (linoleumssnit, 1974) eller “Mennesket – det er her endnu” (1983-84). Tolv portrætter i gouache (1994) er dystre i tonen og groteske i formen – og der er en stærk samhørighed mellem disse tre serier, selv om de er skabt med to gange ti års mellemrum.

Som altid i den stemningsfulde gamle kunsthandel er værkerne smukt disponeret med respekt for de forskellige udtryk i værkserierne. Her er ikke brugt smarte installatoriske kuratorgreb, der skal gøre tilegnelsen af kunsten overraskende eller interessant – her præsenteres den nænsomt i egen ret.

Flere end 70 værker vises – de tidligste er fra midten af 1960erne, de nyeste er tre store malerier på hver ca. 210 x 250 cm, som Svend Wiig arbejdede på til kort før sin død i 1997.

De tre lærreder har fået i det store udstillingsrum i forhuset for sig selv. I et af dem ses to klippeagtige formationer, op ad hvilke læner sig to hvide, langstrakte figurer, der umiddelbart får en til at tænke på Wiig Hansens enorme skulpturer (“Mennesket ved havet”, 1995) uden for Esbjerg. Skulpturerne står frit i vestenvinden – i maleriet er figurerne låst fast til klipperne, måske som tegn på, at figur og landskab endelig er smeltet sammen.

Svend Wiig Hansen nåede mere end de fleste, som Mads Damsbo skriver i bogen “Rå figur” (Gl Holtegaard 2012). Udstillingen i Clausens Kunsthandel viser kun en brøkdel, men det er en god og stærk brøkdel. Man glædes over, at Svend Wiig “er her endnu” – også på papir.


23. januar – 5. marts 2016
Svend Wiig hos Clausen
Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, 1253 København K
Åbent: Tirsdag–lørdag 11–17.
www.clausenskunsthandel.dk