Bog: Visual Doing
Forfatter: Willemien Brand
Udgiver: BIS Publishers
(144 sider, pris 19,90 euro)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD

Stjerner: 3 af 5 i Journalisten #2, 2019

 

Kan du tegne? Mange vil til det spørgsmål svare “Nej” – eller, at de da nok kan tegne en tændstikmand, og i hvert fald ikke noget, der ligner noget. Men tændstikmænd kan sagtens være tilstrækkeligt til at fortælle en historie visuelt – hvilket er, hvad denne bog handler om. Ambitionen er at omsætte “Visual Thinking”-teorier til “Visual Doing” – altså: at tegne med et formål.

Hvornår skal man så gribe blyanten og tegne – i stedet for at skrive eller tale? Ifølge forfatteren, hollandske Willemien Brand, gerne nårsomhelst og hvorsomhelst. “Drawing is a way of life to me,” som hun lidt klichéagtigt indleder bogen.

Præmissen er, at man, for at få sit budskab effektivt formidlet – i fx foredrag, ved strategimøder i firmaet eller i den personlige præsentation – ikke blot skal præsentere kolde fakta, der appellerer til folks hjerner, man skal også tale til deres følelser. Det gøres angiveligt bedst med tegninger.

Hvordan man griber det an i praksis, kan man få nogle bud på her. Mest udbytte har man faktisk, hvis man befinder sig på det førnævnte tændstikmand-stadie. Bogens tre første afsnit omfatter helt basale layoutprincipper (gestaltlove), tegneteknik og et bibliotek af ikoner, man kan bruge. Et banalt og kuriøst, men brugbart indslag er et tip til at bruge bogstaver som udgangspunkt for at tegne mennesker. De følgende kapitler har fokus på hhv. “Mig” (præsentér dig selv), “Vi” (co-creating) og “Os” (organisationen).

Bogens mange illustrationer er ikke tegnet med en rigtig blyant, men på en iPad, og sammen med en lidt overdreven brug af skrifttyper, der minder om håndskrift (men ikke er det) og fotografier omsat til noget, der skal ligne akvareller, giver det bogen et lidt overfladisk udtryk – hvilket forstærkes af en del banaliteter i selve teksten. Fx – hvem er ikke forlængst blevet træt af at høre omstruktureringer omtalt som “den rejse vi skal ud på sammen”?

Måske findes en af begrundelserne for bogen i denne sætning: “But most of all, it is much more fun”. Der er ikke noget galt med at have det sjovt, men en garanti for effektiv kommunikation er det ikke. Fakta har det med at forsvinde eller fremstå uklare, når de serveres med spas og kulørte lamper som akkompagnement.

Hvis man vil friske sin præsentations- eller mødeform op, kan man med “Visual Doing” blive inspireret til at komme i gang med tuschpenne i flotte farver. Om denne måde at forklare ideer og sammenhænge på virker, vil variere. Men kan man have det sjovt undervejs, er det jo slet ikke så tosset endda.