En weekend i november passede jeg medlemsudstillingen i foreningen Danske Grafikeres Hus i Sølvgade, Kbh K, og genopdagede ved den lejlighed bogen “Indtryk Udtryk Aftryk” udgivet i 2008, i anledning af foreningens 15 års jubilæum på adressen. Bogen er en efterfølger til klassikeren “Dansk Grafik – gennem 25 år”, som har stået i min reol, siden året efter den udkom i 1985.
Den ‘nye’ bog indeholder ikke reproduktioner af værker og små artist statements som den ‘gamle’ – derimod har foreningens medlemmer fået til opgave at levere et værk i form af fire (ud af otte mulige) udseparerede farveplader til trykning af deres opslag. Dvs bogen er ét stort originalværk – eller i hvert fald har det været hensigten; nogle steder er det lykkedes bedre end andre.
Udover de visuelle kunstnerpræsentationer (som man skal helt om på side 234 for at finde de tilhørende navne til), et praktisk forord af bogudvalget og en lille indledende tekst af Peter Laugesen, er der to fine tekster gemt lidt af vejen bagerst i bogen. Bortset fra nogle forstyrrende stave- eller satsfejl er de værdifuld læsning, selv i 2024.
Erik Steffensen (f. 1961) filosoferer under rydningen af sit kontor på Grafisk Skole ved Kunstakademiet over historiens vingesus og grafikkens milepæle – “Er der ikke et liv er der sjældent tale om kunst” hedder det fx om John Olsen – og over traditionen, der rækker frem i tiden: “Det gælder om at få øje på det ny i det gammelkendte”.
Det længste bidrag (fem helsider i Åse Eg Jørgensens firkantede, typografiske layout) er skrevet af Bjarne Werner Sørensen (f. 1960). Hans tekst omhandler bl.a. de nye grafiske teknikker, som allerede i 2008 havde sat gang i diskussionen om, hvad der egentlig karakteriserer originalgrafik.
Han anerkender, at der nok findes “en uvilje mod maskinfremstillede produkter”, men også, at de nye teknikker medfører nye muligheder. Hans afsluttende bemærkning er muligvis vigtigere end nogensinde at have in mente i dag, hvor kunstig intelligens er det store lys i åbenbaringen:
“Computerteknologien kan […] ses som en udvidelse af traditionen, men stadig må vi erkende at computere, lige som al anden teknik, ikke i sig selv kan skabe mening”.
Bogen er udgivet af Foreningen Danske Grafikere, udkom i 1000 eksemplarer og kan findes antivarisk, hvis man er heldig. Det var jeg.
Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn er opløst. Efter afstemning ved to på hinanden følgende generalforsamlinger har medlemmerne besluttet at lukke foreningen bag sammenslutningen, der blev stiftet i august 2018 på initiativ af maleren Poul Esting, Stubbekøbing.
Det blå Tårn fandt et hjemsted i det smukke Bønnelyches Pakhus i Nysted, hvor det blev til i alt fire udstillinger med hver sit tema ud fra de fire elementer ild, vand, jord og luft. Knopskydninger bød på udstillinger i Faxe, Skanderborg, Nykøbing Sj. samt den femte og sidste udstilling i Kunsthuset Annaborg i Hillerød (se udstillingsoversigten herunder).
Det blå Tårn står også bag tre udgivelser i samarbejde med Forlaget på Tredje. Først et katalog på 32 sider: “det blå tårn” (2019); dernæst bogen “Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn” (2021) på 88 sider, med præsentation af kunstnerne og artikler af kunsthistorikerne Christine Marstrand og Lisbeth Tolstrup; og endelig kataloget “Vingesus” til udstillingen af samme navn i 2023.
Til udstillingerne i Nysted har Det blå Tårn modtaget velvillig støtte fra Guldborgsund Kommune, Billedkunstrådet i Guldborgsund samt tildelinger fra Statens Kunstfond og Thorkild Høeghs Mindelegat. Sammenslutningen er dybt taknemmelig for denne velvilje, ligesom gruppen skylder en stor tak til Nysted Bevaringsforening for muligheden for at udstille i Bønnelyches Pakhus. Også lokalpressen i Guldborgsund har bakket op med både hele og halve avisopslag med omtaler og reportager.
Men ikke mindst er Det blå Tårn taknemmelig over alle, der gennem årene har lagt vejen forbi og besøgt udstillingerne. Ikke mindst deltagerne i de mange artist talks, forfattermøder og foredrag, som har været væsentlige indslag i præsentationen af de enkelte udstillinger.
Desværre mistede Det blå Tårn muligheden for at udstille i Bønnelyches Pakhus, da huset blev del af det ambitiøse projekt Art Barns Lolland. Uden et fast, velkendt og velfungerende udstillingssted er omdrejningspunktet for sammenslutningens stedsforbundne arbejde forsvundet, og derfor blev det besluttet at nedlægge foreningen.
MEN: Kunstnerne fortsætter med både at arbejde og at udstille – enkeltvis og i andre gruppesammenhænge, så hold øje med udstillingskalenderne, de sociale medier og de enkelte kunstneres egne hjemmesider. I de år, der er gået, er der opstået nye venskaber og samarbejdsmuligheder, som vil leve videre i fremtiden.
Michael Dunk
Poul Esting
Søren E. Hansen
Thorkild Havmøller
Jesper Art Hyllemose
Tim Juel-Jacobsen
Pernille Koch
Erik Langkjær
Christine Marstrand
Kis Nellemann
Hans Helge Nielsen
Lisbeth Krag Olsen
Lars Pryds
Christina Præstgaard
Gunnar Saietz
Anne Gyrite Schütt
Henrik Skorá
Lisbeth Tolstrup
Denis Virlogeux
Stig Weye
Bogen om Det blå Tårn (88 sider, rigt illustreret, udgivet 2021)
kan bestilles på fp3.dk (få eksemplarer tilbage)
Per Arnoldis mursten af en selvbiografi, “SOLO – umage erindringsglimt. Nænsomt illustreret” (Gyldendal 2017) er både fornøjelig og klog læsning om et langt liv med bl.a. kunst, plakater og logo design. Det sjove kommer med alle de finurlige og storslåede sammenhænge, Arnoldi har rodet sig ind i gennem årene – ofte fortalt med en overskudsagtig selvironi, men aldrig uden bid.
Det kloge kommer gennem de årsagssammenhænge og mekanismer, han har registreret og nu ser tilbage på. Her er – i Arnoldi-blå skrift – et lille afsnit om logo design og om, hvordan og hvorfor logoer får et liv – eller ikke:
“De verdenslogoer, vi kender så godt, Coca Cola, Lego, Nike, Mercedes osv., har måske ikke opnået deres overvældende grad af genkendelighed på grund af grafisk kvalitet, men i højere grad på grund af den energi og den økonomi, hvormed de er blevet kørt i stilling og markedsført. Igen og igen og igen … og igen.
Nok er et logo beregnet til at markedsføre et produkt eller en sag, men logoet skal i sig selv også markedsføres og slås fast.
Logoet er ifølge sagens natur ukendt, når det gør sin entre på scenen, og kun de kræfter, der lægges bag lanceringen, bestemmer, hvorvidt det får gennemslagskraft. Det skal selvfølgelig fra starten have en sådan durabilitet og genkendeligheds mulighed, at denne markedsføring ikke er spildt. Men man ved aldrig.
[…] Et logo er kun et tegn. Energien og stædigheden kommer ikke fra tegnet, men fra brugeren.”
De mere end 600 sider er måske ikke læst på en eftermiddag, og Arnoldis abrupte skrivemåde og atypiske afsnitsformattering kræver lidt tilvænning – indtil det går op for en, at han nok nærmest skriver, som han taler. Bogen er tilrettelagt af Janne Hiort og sat smukt med klassiske Bauer Bodoni Roman (som brødtekst) og Futura Book (alt det andet).
Per Arnoldi var én af de stjerner, der som gæstelærer på Kunsthåndværkerskolen tilbage i 1980erne åbnede vore unge øjne for den grafiske verden. Især husker jeg fortællingen om den banale sky, der var i mange af hans plakater, og en senere sammenligning af den grafiske designer med en illusionist (det var noget med et designmæssigt greb, der kunne tage opmærksomheden fra et grimt brandskab, som ikke måtte fjernes).
Derfor var det en stor fornøjelse at udstille min fredsplakat sammen med hans og en række andre gode grafikeres på 20×20 Peace Posters (2021) i både Danmark og Kina. Og uden sammenligning med Arnoldis imponerende logo-portfolio i øvrigt har jeg på pryds.com/logo-design/ samlet nogle af de logoer, jeg selv har tegnet gennem årene. De færreste har haft økonomi eller markedskræfter til den store udbredelse, men et par af dem har dog været bogstaveligt talt jorden rundt. Herunder er fem af dem – klik på dem for at se resten 🙂
2022 er ved at være gået, og det er en god grund til at se frem mod næste år. Der er allerede en række udstillingsaftaler i hus – og flere på vej! Her er nogle pluk fra den foreløbige tour-plan.
Trappegalleriet, Nakskov:
“Facetter” – nye værker af Lisbeth og Lars
4. marts – 22. april: Årets første udstilling bliver i Nakskov, hvor Lisbeth og jeg udstiller i det charmerende Trappegalleriet, der drives af kunstnerparret Kit Kjærbye og Ole Holm. Galleriet i Kattesundet er i to etager, der naturligvis forbindes af – en trappe. Lisbeth og jeg skaber nye værker direkte til udstillingen, og der er både vinsmagning, bogcafé og kunstsalon undervejs. “Facetter” er en foreløbig arbejdstitel, men den er da ikke så dum?
Velkommen til fernisering lørdag 4. marts kl. 11-14
Derefter er udstillingen åben til og med 22. april, fredage kl. 15-18 og lørdage kl. 11-14 – samt efter aftale på tlf. 23 36 44 85 (Ole) eller 21 40 68 89 (Kit)
11. marts: I forbindelse med Årets Kvindestemmer-arrangement viser vi en mini-udstilling med de postkort, jeg siden 2010 har haft fornøjelsen af hvert år at kreere en collage til som invitation til den traditionsrige dag med litterær, musikalsk og kunstneriske indslag i Hotel Cecil (og tilbage fra stedet hed Jazzhouse). Lisbeth er som sædvanlig dagens konferencier, og i år viser vi altså også alle kortene PLUS originalerne, hvor de er bevaret.
Program for Kvindestemmer 2023 kan downloades som pdf her: Kvindestemmer2023-programmet
Hotel Cecil, Niels Hemmingsensgade 10, 1153 København K
6. april – 26. maj:Kunstnergruppen PRIMUS har gennem mange år holdt påskeudstilling i Uhresalen i Hinnerup Kulturhus. I år har gruppen inviteret kunstnere fra hele landet til at gøre årets udstilling helt speciel: I alt 100 kunstnere udstiller 100 blomster – én hver, forstås. Jeg er inviteret og glæder mig til endelig at kunne kalde mig “blomstermaler” for alvor. Første gang jeg forsøgte mig med blomster som motiv var i maleriet “Blomster-Bra” fra 2016 (se herover) – men jeg tør ikke garantere, at der også vil være en BH involveret i det nye billede til udstillingen i Hinnerup.
21. april – 14. maj:Kolding Kunstforening udstiller min grafiksamling, som første gang kunne ses i august/september 2021 i forbindelse med Åbne Atelierdøre Guldborgsund. I Kolding vises udstillingen i Det gamle Borgerhus, som er Koldings ældste bevarede hus – opført i 1589, efter at store dele af det centrale Kolding nedbrændte 8. maj 1583. Det bliver en stor fornøjelse at “vende hjem” til min fødeby – og så med en udstilling, der betyder så meget for mig personligt. I samlingen er der blandt andet værker af en anden mere kendt Kolding-kunstner, nemlig Erling Jørgensen.
Fernisering fredag 21. april kl. 16-18.
Udstillingen slutter søndag den 14. maj.
Åben tirsdag-fredag kl. 13-17, lørdag, søn- og helligdage kl. 11-15.
Læs mere på pryds.com/collection
…
Masnedøfort:
Sommerudstillingen MSØ23
24. juni – 6. august: Både Lisbeth og jeg er med igen, når den 26. Sommerudstilling åbner i det helt specielle kasematterede betonfort på Masnedø. Ret imponerende, faktisk, at en kunstnerdrevet udstilling har holdt stand i så mange år og kun måtte springe over i 2020 på grund af coronaen. Og ja, mange kommer også for at se det unikke fort, men overraskes hver gang af både mangfoldigheden og kvaliteten af det, der udstilles. Stueetagen fyldes op med kunst af foreningens faste medlemmer, mens førstesalen som vanligt huser en særudstilling, der i 2023 har fokus på tekstilkunst, primært i form af vævede værker.
Klik på billedet herover og se en lille film fra udstillingen i 2021 – og HUSK at slå lyden til, så du får forfatter Helle Bertrams fine tekst med.
Fernisering: Lørdag 24. juni Udstillingsperiode: 24. juni – 6. august Åbent: tirsdag-søndag kl. 12-17
…
VINGESUS – Det blå Tårn
i Bønnelyches Pakhus for fjerde gang
8. juli – 6. august (forventet periode):Kunstnersammenslutningen Det blå Tårns fjerde udstilling i det smukke, rustikke Bønnelyches Pakhus kommer til at handle om LUFT. Den endelige titel er endnu ikke fastlagt, men efter Inferno, Højvande og Erosion er vi nået til det sidste af de fire elementer – så vi kommer uundgåeligt op at svæve i de højere luftlag, når vi hen på sommeren indtager pakhusets tre etager. En overgang frygtede vi, at det ikke ville kunne lade sig gøre at vise vore værker i Bønnelyches Pakhus i 2023, men det stort anlagte projekt Art Barns Lolland overtager først huset, når vi har lukket årets udstilling. Hvad der så sker i 2024, vil tiden vise.
14. december 2023 – 14. januar 2024: Grafikværkstedet Studio Ratamo i den finske by Jyväskylä har inviteret grafiske værksteder til at deltage i Project Babel – et fællesværk med udgangspunkt i Pieter Bruegel den ældres maleri “Babelstårnet“. Vi har koordineret deltagelsen af i alt 14 danske kunstnere i projektet, hvor grafiske enkeltværker fra kunstnere over hele verden samles og udstilles i Galleria Ratamo i Jyväskylä og efterfølgende indlemmes i samlingen på byens kunstmuseum.
“Vores” 14 deltagere er: Allan Axelsen, Charlotte Binau, Christie Munck, Claudio Bannwart, Espen Brandt-Møller, Eva Carstensen, Gina Hedegaard Nielsen, Inga Vestergaard Sørensen, Karen Brandt, Lars Pryds, Lisbeth Tolstrup, Mette Rix, Palle Rud Christoffersen, Parul Modha.
I alt er der tilmeldt 335 grafikere fra 19 lande, repræsenteret gennem 40 værksteder.
OBS: Denne oversigt opdateres, når der kommer nye udstillingsaftaler i hus. Men hvis du vil have en personlig invitation til hver enkelt fernisering, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KUNSTANMELDELSE: Hvad er en kunstsamling egentlig? Og hvad samler kunstnere selv på? Udstillingen “Kunstnernes Kunst” på Gammelgaard i Herlev forsøger at give svaret, som ikke er entydigt. Fra Kunstavisen