BOGANMELDELSE: Udgangspunktet for denne bog er et paradoks. I hvert fald ifølge forordet, hvori det påstås, at den teknologiske udvikling, som angiveligt er i færd med at slå den trykte presse ihjel, faktisk er grundlaget for en opblomstring af uafhængige magasinudgivelser – på print. Simpelthen fordi teknologien nu gør det så nemt at udgive et magasin.
Hvilken Pryds-udstilling skal du se i år?
Nu er kvantitet jo ikke altid et succeskriterium, men efter antallet af udstillinger i min kalender at dømme tegner det godt for 2017. Med otte aftaler i hus allerede nu bliver der ikke mange stille måneder på udstillingsfronten.
De fleste er gruppeudstillinger, men faktisk er det jo næsten det sjoveste – at komme ud at vise sit arbejde frem blandt gode kolleger. Den samlede oversigt – som naturligvis opdateres løbende, når der forhåbentlig træffes endnu flere aftaler – kan ses på pryds.com/tour
Den første udstilling åbner 1. februar – i Helligaandshuset, hvor de to kunstnergrupper K2 (fra København, dér er jeg medlem) og Art Phönix International (fra den tyske by Stuttgart) udveksler europæiske erfaringer under titlen DIALOGER. Herunder et enkelt af de fire malerier, jeg har med på udstillingen, samt udstillingens plakat, som jeg også har designet.
Forhåbentlig ses vi – enten på onsdag eller ved en af de øvrige udstillinger.
“ta” – en bog af affaldspapir
Du kender det godt: Har netop sendt et 40-siders dokument til print, og opdager for sent, at toneren er ved at slippe helt op. De første to sider ser okay ud, men resten af det, der skulle have været kulsort, er gråt i uforudsigelige nuancer. Smider du arkene ud? Ja, oftest.
Men dén dag jeg printede en 130 cm høj plakat (på ‘fliser’ i A4-format), valgte jeg at gemme de ubrugelige print. Det kom der, et års tid senere, en lille ganske poetisk bog ud af. Synes jeg da selv, og så var de ikke helt ubrugelige alligevel …
Læs også: Unika-bøger, igen–igen
.
.
El-guitar og fuglekvidder
.
“Copenhagen Contemporary”, et ambitiøst, nystartet center for international nutidskunst, viser på Papirøen i København en godt gennemprøvet installation af Céleste Boursier-Mougenot, der bl.a. har repræsenteret Frankrig på Biennalen i Venedig.
.
Fra Kunstavisen nr. 11, 2016
Ordet “contemporary” vil for altid minde mig om Tysklands pavillon på Venedig-biennalen i 2009. Kustoderne var en del af udstillingen, og med mellemrum gik de fra hver sit hjørne og råbte: “Oh, it’s so contemporary, it’s so contemporary, it’s so contemporary” tre-fire gange – og stod så igen helt stille, som kustoder jo gør.
I dag husker jeg hverken hvem kunstneren var, eller hvad der blev udstillet, men lyden af kustodernes kunstner-initierede, selvironiske opråb hænger solidt fast i erindringen.
Det er også med lyd, franske Céleste Boursier-Mougenot (f. 1961) har indtaget Copenhagen Contemporary. Lyden frembringes dog ikke af personalet men af 88 zebrafinker, der dels kvidrer, som zebrafinker jo gør, dels spiller på 17 elektriske guitarer med næb og klør. El-guitarerne er tilsluttet højttalere, så når fuglene hopper på strengene, opstår uforudsigelige lydsekvenser.
En totaloplevelse
I et stisystem mellem guitarer, strandsand og 60 totter marehalm kan publikum få “en totaloplevelse, hvor alle sanser stimuleres”, som det hedder i info-materialet. Heri beroliges også eventuelle dyrevenner – installationen er godkendt af veterinærmyndighederne og fuglene tilses dagligt. Selv lyset i rummet tændes og slukkes gradvist morgen og aften for at simulere en døgnrytme.
Mange kunstnere har ladet sig inspirere af naturen, men Boursier-Mougenot bruger naturen – eller elementer fra den – direkte, som del af værket. På Venedig-biennalen i 2015 lod han fx fuldvoksne fyrretræer med rodklump køre rundt i og udenfor den franske pavillon – i en imaginær dans med publikum.
Flyvende fingre
I København er det zebrafinkerne, der udløser dialogen mellem naturen og det menneskeskabte – og med publikum, hvis bevægelser i rummet påvirker fuglenes. Derved opstår “et musikstykke, det ville være umuligt for et menneske at spille”, som Boursier-Mougenot forklarer i et interview fra 2014 i forbindelse med en visning af installationen i Massachussetts.
Boursier-Mougenot har udviklet værket siden 1995. Titlen “from here to ear” er ifølge ham selv blot et fjollet ordspil – visionen er at skabe rum til en fælles oplevelse. At ligefrem alle sanser stimuleres er nok en overdrivelse, men det er ganske specielt at færdes i det kunstigt anlagte landskab og betragte de “flyvende fingre”, når de spiller guitar – også selv om de ikke skal overdøve højtråbende kustoder. Installationen i Copenhagen Contemporary er version 21 og den hidtil største udgave af værket.
Céleste Boursier-Mougenot
“from here to ear v. 21”
Copenhagen Contemporary
Trangravsvej 10–12
DK-1436 København K
cphco.org
25. november 2016 – 5. marts 2017
Åbent: Man–lør 11–21, Søn 11–20
.
En lille film om mig – til undervisningsbrug
.
Forlaget Meloni har udgivet en film om mit arbejde med collager og tryksagsdesign – til undervisning i faget Billedkunst
Bedre sent end aldrig – men for et stykke tid siden optog Heine Sand en lille film om mig og mit arbejde med collager og grafisk tilrettelæggelse. Det skete til Forlaget Melonis udgivelser af materialer til undervisning i Billedkunst – under overskriften “Billedkunst i skolen”.
I Forlaget Melonis Mediearkiv findes en lang række billeder og videofilm, der kan anvendes kvit og frit i undervisning i skolen. Filmen om mig er på lidt over 14 minutter og kan – som alle de andre fine film – ses fra ende til anden, men formentlig får man mest ud af at standse fremvisningen undervejs og snakke om, hvad man ser.
Filmens typiske modtager er en skoleelev i 4. til 6. klasse. Men alle andre er velkomne til at se med 🙂
Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg faktisk en lille smule stolt over, at der sidder skoleklasser rundt omkring i hele landet og kigger ind i mit billedunivers – og måske ovenikøbet bliver klogere på kunst, collager og grafik ved at lære mit arbejde at kende!
.