Hjem » Blog

“Pages of a …” får fem stjerner ud af seks

“Der er tale om en rigtig god udgivelse, der opsummerer Pryds’ virke.”
Steffen Lange, i Midtjyllands Avis,
den 8. november 2012.

En supergod anmeldelse af min bog “Pages of a Non-Existent Diary” blev bragt i dag i Midtjyllands Avis: FEM STJERNER ud af seks mulige – eller rettere: fem “makroner”, som de vist kaldes, de symboler anmelderne uddeler i MJA. Uanset hvad de hedder, så er jeg rigtig rigtig glad for så flot en anerkendelse. Det luner!

Steffen Lange anmelder bogen under overskriften “Han kan lidt af hvert” og har helt tydeligt fanget bogens bærende idé – nemlig at den er stykket sammen af de mange forskellige elementer, mit liv og arbejde har bestået og stadig består af. Det har vi forsøgt at afspejle i både tekst og billeder bogen igennem (og det er tilsyneladende lykkedes): “… de mange kapitler bidrager med hver deres brik til en meget læsværdig og seværdig helhed”, skriver Steffen Lange og slutter med disse ord:

“Og sidst, men ikke mindst: Man luner sig også ved den stille humor, der også findes i mange af Pryds’ værker”.

Tak for det, Steffen Lange – og for de fem makroner!

Anmeldelsen i Midtjyllands Avis 8. nov. 2012

Husk, min udstilling på Silkeborg Bad kan ses indtil 2. december 2012.

Køb Pages of a Non-Existent Diary på tolstruppryds.com

Følg med i Midtjyllands Avis på www.mja.dk

I tvivl? – Tag en tonplade!

Et godt, gennemprøvet layouter-trick – hvis man ikke liiige kan få designet til at hænge sammen – er at lave en tonplade i en lækker farve, arrangere et par fritlægninger dekorativt ovenpå, sætte teksten (helst en sans serif) i stor punktstørrelse i negativ allerøverst. Sjældent den mest elegante løsning, men en ganske effektiv måde at lave en feberredning på, når illustrationen ikke kan bære i sig selv.

Tvivl må der have været forud for udformningen af forsiden på adskillige danske aviser onsdag – da vi pga. tidsforskellen ikke kunne bringe billedet af Obama, der jo først blev erklæret genvalgt som USA’s præsident efter trykstart. Løsning: Tonpladen! Her er nogle et udvalg af forsiderne fra 7. november 2012:


Politiken valgte den røde tonplade. Sammen med sort er rød Politikens egen farve, så det var oplagt. Men selvfølgelig var det også fordi Politiken havde valgt problemet med tidsforskellen helt fra og i dag udkom med en avis der handlede næsten 100% om – Kina. Modigt, men også lidt koncept-tænknings-agtigt – for melder Politikens læsere sig også helt ud af nyhedsstrømmen, dagen efter dét dér ovre i USA? Selv om de ‘kun’ har hørt valgresultatet i radioen eller set det på nettet? Hallo, Rådhusplads, fjernsynet er altså opfundet!


Berlingske (som er den anden avis på min dørmåtte) havde valgt den blå tonplade – i en lidt friskere kulør end eget logo. Og helgarderet med begge kandidater, fritlagt, selvfølgelig. Romney i profil og Obama i en lidt kejtet halvprofil – der er ikke meget dynamik mellem de to her – hverken i layoutet eller i virkeligheden. Dertil fem geografiske udfordringer, der venter i hvert fald den ene af de to. Den anden hører vi nok ikke så meget til fremover.


Jyllands-Posten havde jeg faktisk drømt om havde valgt deres signaturfarve grøn som tonplade – men nej, forsiden var helt hvid, bortset fra et astronomisk tal – nemlig den amerikanske gælds størrelse, 16.200 mia. dollars. Men hvem kan bevise, at der ikke ligger en hvid tonplade dér, neden under typografien? De fem udfordringer er decimeret ned til én – en forenkling der harmonerer ganske godt med den visuelle forenkling, og det er jo skønherligt at se så meget avispapir i sin reneste form!


Børsens hovedhistorie handlede også om økonomi – dog ikke den amerikanske, men den sønderjyske! Tonpladen er der til gengæld, sort og tung – og ovenikøbet en ekstra, lille smal én til Obama og Romney, der tager en hyggesnak over telefonen ved siden af den intetsigende rubrik “USA har valgt præsident”. Ja, det véd vi altså godt …


Information dykkede ned i en anden god gammel traver – post-it-sedlen! – sat op på, angiveligt, døren ind til præsidentens kontor. Personligt synes jeg det er en af de mindst ringe løsninger på dagen, selv om jeg altid har forestillet mig døren til det ovale kontor både større og mere prangende end den bejdsede østenfinér, Informeren har fundet frem fra arkivet. Men point for, med håndskrift, at fortælle om de helt jordnære udfordringer, der venter Mr. P.


Hvis man synes de danske aviser var lidt fantasiforladte, så tag et hurtigt smut over på den anden side af dammen – nånej, af Øresund – dér var der gu’hjælpemig også tonplader. Ihvert fald en enkel fesen en på forsiden af Svenska Dagbladet og, igen, en opremsning af de udfordringer der venter Obama. Fire styks, havde SvD fundet frem til en sjældent kaotisk forside fra den design-bevidste avis.


Dagens Nyheter havde fundet en udfordring mere end SvD og Berlingske – og slog til en helt tredje kliché: Illustration inden i et overstørrelse tal. Men klichéer bliver jo netop til klichéer fordi der er noget om snakken, eller fordi de virker, og det er et flot, stofligt Stars and Stripes, DN har fundet dér. Tonplader er der kun nogle små nogen af – til gengæld er der hele otte henvisninger på denne effektivt pakkede forside.

Utrættelige Dr. Mario R. García har på sin blog samlet nogle af dagens forsider, der kunne nå at få resultatet (og dermed billedet af en jublende Obama-familie) med, samt et udvalg af hvordan hjemmesider verden over bragte resultatet.

Velkommen på forsiden! – i Silkeborg

Silkeborg Bads nye hjemmeside – med lille billedshow på forsiden.

KunstCentret Silkeborg Bad har fået ny hjemmeside. Et behageligt, overskueligt nyt design – det er blevet meget lettere at finde rundt i Badets mange arrangementer og aktiviteter.

På forsiden har man anbragt de vigtigste oplysninger, som de fleste alligevel leder efter som det første: Åbningstider, aktuelle udstillinger og en kort oversigt over kommende arrangementer som omvisninger, julekoncerter osv.

Det store billedfelt på forsiden viser et lille selvkørende billedshow med de aktuelle udstillinger, og hov! Dér var sørme lige min Fifty/Fifty-udstilling, som kan ses indtil den 2. december! Introduktion til udstillingerne kan også ses under menupunktet “Udstillinger” øverst til venstre. Det ville være rigtig smart, hvis man kunne klikke på de forskellige billeder og komme direkte til siden med omtale af den valgte udstilling – men det er kun en lille omvej at klikke på datoen for at komme til oversigten.

På forsiden er der også links på fremtrædende plads til en opfordring til at blive medlem af Silkeborg Bads venneforening – den er hermed videregivet! – og til smagsprøver på, hvad man kan købe i den velassorterede museumsbutik. Hvad der ikke fremgår her er, at man faktisk også kan købe min bog Pages of a Non-Existent Diary og Lisbeths Tekstile udtryk – en introduktion på museet. Men muligvis kun så længe Fifty/Fifty-udstillingen hænger på væggene – så skynd jer til Silkeborg!

Lidt gemt af vejen i “Udstillinger”-menuen er et link til Badets grafiksamling, der er en lille perle i sig selv. 4.000 enkeltblade af omkring 200 gode danske grafikere som Jane Muus, Aksel Jørgensen, Svend Wiig Hansen, Lene Adler Pedersen og min egen favorit Søren Hjorth Nielsen kan ses – dog kun efter forudgående aftale. Udvalgte værker fra samlingen præsenteres jævnligt på små udstillinger, den næste fra 5. januar 2013 med titlen “Strejftog i dansk grafik gennem 200 år”.

God fornøjelse i Silkeborg – og på det nye silkeborgbad.dk !

Sådan præsenterer Kunstcentret Silkeborg Bad min udstilling Fifty/Fifty – med eksempler på de forskellige “genrer” som maleri, collage og grafisk design, der vises – indtil 2. december i år.
Silkeborg Bads grafiksamling rummer både ældre og nyere god dansk grafik – godt og sikkert opbevaret i aflåste skabe, men det er muligt at få adgang til samlingen hvis man ringer og træffer aftale med museet.

Prås-priser gennem 30 år

Pråsen 2011 - Jette Termann
Opslag i bogen “Pråsen” med Pråsprisvinder 2011, Jette Termann. Portrættet på højresiden er en collage i formatet 40 x 30 cm på lærred, udført af Lars Pryds.

“60 år er jo normalt ingen alder, men når fødselaren er en organisation, der er afhængig af frivilligt arbejde og velvilje over hele landet, er det ikke desto mindre imponerende.”

Nogenlunde således sagde DaBUFs formand Tina Just Hahn i festtalen fredag den 2. november. DaBUF – Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber fyldte denne dag 60 år. Det blev fejret med en reception og med udgivelsen af en bog om “Pråsen” – DaBUFs svar på en Oscar. Pråsprisen uddeles til en person, hvis meritter er fortjenstfulde i forhold til børne- og ungdomsfilmen. Prisen, der er Danmarks eneste af sin art, er blevet uddelt siden 1983. Med æren følger en pænt stor pengegave samt et portræt af prismodtageren, udført af en dansk kunstner.

Pråsprisen blev sidste år tildelt caster Jette Termann, og jeg havde fornøjelsen at lave portrættet af Jette, som hun fik overrakt sammen med prisen. Jette Termann har castet børn og unge til danske film som Drengene fra Sankt Petri, Anja og Viktor, En som Hodder, Bølle-Bob og mange, mange flere. I bogen, der gengiver samtlige 30 pråsbilleder sammen med motiveringerne for tildelingen. I motiveringen for Jette Termann hedder det blandt andet:

“Årets Pråsprismodtager 2011 får prisen for sit store talent og evnen til at caste børn og unge til de meget forskellige roller, der har været brug for i danske film. Hendes store talent har været med til at gøre danske børne- og ungdomsfilm til noget særligt.”
Og om det specielle arbejde som caster:
“At arbejde ansvarsfuldt med børn og unge kræver også sin Hønemor. Hun passer på, at børnene og de unge ikke lider overlast i arbejdet, hjemme eller i offentligheden. Hun vejleder forældrene i, hvordan de skal håndtere pressen, slække på kravet til hjemmepligterne og passe på skrammer og brækkede lemmer!”

Altså en multikunstner, der spænder vidt. Det var med til at gøre det ekstra sjovt at lave portrættet – i al hemmelighed, så billedet var en overraskelse for modtageren. Herunder er, hvad jeg i sin tid skrev som min egen “begrundelse” for, hvorfor billedet af Jette Termann kom til at se ud som det gjorde:

“Portrættet er lavet som en collage, der består af mange smådele, mange fragmenter – som illustration af en casters opgave, nemlig at finde de mange forskellige personligheder der skal udgøre helheden i en filmproduktion. Bogstaverne fylder meget (som de altid gør i mine billeder) – som en slags mangefacetteret puslespil, sammensat af manuskript, storyboard, instruktion etc. De vandrette streger i billedet kan være en slags hylder – hvorpå man skal placere de roller der skal besættes. Selve portrættet af Jette er tonet ned – en caster er jo ikke den person der er mest synlig i rulleteksterne; men casteren er ikke desto mindre en vigtig del mange steder i den tidlige fase af en films liv – derfor optræder hun tre gange: fordi hun er vigtig. Det er jo velsagtens også derfor hun får prisen.”

Seneste modtager af Pråsprisen er Produktionsselskabet Copenhagen Bombay ved direktør Sarita Christensen (2012). Blandt de tidligere modtagere kan nævnes instruktør Henrik Ruben Genz (2003), forfatter Astrid Lindgren (1997), biografdirektør og filmimportør Ole Bjørn Christensen (1986) samt børnefilmkonsulent Ulrich Breuning, der var den allerførste prismodtager i 1983. Ulrich Breuning har desuden redigeret bogen om Pråsprisen – dermed ringen er sluttet.

DaBUF har i dag 55.000 medlemmer, fordelt på omkring 60 biografklubber og dvd-foreninger over hele landet.
Se mere om DaBUF på www.dabuf.dk

Den allerførste Pråsprisvinder Ulrich Breuning pryder forsiden af fødselsdags- og jubilæumsbogen fra DaBUF. Ulrich er tegnet kærligt af Peter Madsen.

“Pages …” anmeldt i North Art Magazine

“Disse ikke-eksisterende dagbogsblade er gode at bladre i og viser en mangefacetteret kunstner, der søgende leger med sine materialer, men aldrig uden alvor. Derfor er disse sider af ikke-dagbogen også læseværdige for andre end kunstneren selv.”

Sådan skriver kunstanmelder Troels Laursen i anmeldelsen af min bog “Pages of a Non-Existent Diary” i North Art Magazine, som netop er udkommet. Troels Laursen beskriver bogens tekster som “små dåseåbnere til kunstnerens værker og univers” og fortsætter:

“Navlepilleri er der ikke meget af. Pryds viser glad og gerne sine værker frem. Og for denne læser er det ganske underholdende at se, hvorledes manden og hans kunst udvikler sig. At se hvordan han ligesom koncentrerer tingene ligeså stille og med tiden, så essensen af værkernes kraft bliver stærkere og enklere”.

Dét med navlepilleriet er jeg specielt glad for – det er jo altid svært at forholde sig til ens eget værk, og især da når det strækker sig over 30 år, som tilfældet er i denne bog. Derfor er det en stor fornøjelse, at også andre mener, der er noget at hente.

Læs mere og køb bogen her.

Værker gengivet i bogen udstilles i øjeblikket på KunstCentret Silkeborg Bad.
Sidste dag 2. december 2012. Læs mere om udstillingen her.