Det er en både omfattende, varieret og flot præsentation af Anselm Kiefers værk, Louisiana viser frem til den 9. januar.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 9/2010, p.17

Den tyske kunstner Anselm Kiefer har indtaget hele museets sydfløj, og udstillingen viser værker fra de seneste 40 år. Der er ikke tale om en kronologisk, retrospektiv fremvisning, som dækker alle hjørner af Kiefers arbejde. I stedet har man koncentreret ophængningen om en række velvalgte nedslag i kunstnerens værk.

Historiemaleri
Tre landskabsmalerier fra 2010 åbner udstillingen i det første rum – alle enorme og pågående, stoflige med tykke lag af maling, shellak og gips. Det gennemgående motiv – et landskab der mest ligner en mark med plovfurer, med perspektivisk forsvindingspunkt i den højtliggende horisontlinje – er næsten til at træde op på og ind i. I udstillingens katalog stilles spørgsmålet, om de tomme landskaber i virkeligheden er en slags historiemaleri – men blottet for mennesker og genkendelige begivenheder.

Svaret gives ikke, men sikkert er det, at Kiefer er en kunstner, der er påvirket af historien, naturligvis i særlig grad den tyske, med rødder tilbage til romantikken. Som barn af efterkrigstiden (Kiefer er født i 1945) har han oplevet og forholdt sig til eftervirkningerne af nazismen og til den tyske identitet, der udviklede sig i kølvandet på anden verdenskrig.

For eksempel vises på øverste etage – i øvrigt for første gang i Skandinavien – serien “Heroische Sinnbilder”. De otte malerier udgør Kiefers afgangsprojekt fra kunstakademiet i Karlsruhe og er malet i 1969-70. Den gennemgående figur, placeret i otte forskellige landskaber, er en uniformeret mand (tydeligvis den unge Kiefer selv), der hæver armen i den forhadte nazistiske hilsen. Allerede her, ved starten af det, der skulle blive en af de mest betydningsfulde tyske kunstnerkarrierer i det tyvende århundrede, trækker Kiefer de dunkle sider af historien ned over sig selv og bruger dem i sine værker.

At kende sit land
“For at kende sig selv, må man kende sit land, kende sin historie,” siger Kiefer om årene, hvor disse malerier blev til. “Det var fuldstændigt normalt, når jeg i begyndelsen af min kunstneriske karriere spurgte til, hvad der var sket i fortiden. (…) Jeg følte et behov for at genopvække erindringer, ikke for at skabe politiske forandringer, men for at forandre mig selv”.

Den store bemalede collage “Wege der Weltweisheit: Die Hermannsschlacht” fra 1988-90 hænger på trappen, som en slags bindeled mellem den unge Kiefer og salene med de nyere værker. Collagen består af portrætter, udført som træsnit efter forlæg i en bog fra 1937 med afbildninger af store “tyske stridsmænd og pionerer gennem 2000 år”. I Kiefers version bliver der sat spørgsmålstegn ved den forherligelse, der var tænkt som en velordnet legitimering af nationalsocialismen. Hos Kiefer optræder de tyske “helte” i en ny, kaotisk sammenhæng.

Denne collage er et vigtig værk i Louisianas samling. Yderligere fire værker på udstillingen er museets egne og har tidligere været vist i forskellige sammenhænge: skulpturen “Jason” samt tre store malerier, der er ophængt i det midterste, højloftede rum. Her får man det mest fortættede indtryk af Kiefers måde at arbejde med stoflighed og materialer – hans brug af bly, strå, solsikkekerner, stof, slangeskind og andet, der integreres i de monumentale lærreder – og man kan her, som i de tre nye landskabsmalerier, sanse kunstneren uden at kende ret meget til hans eller Tysklands historie.

Største i Skandinavien
En kunstkyndig bekendt sagde forleden: “Jeg ku’ egentlig bedre li’ Kiefer før jeg begyndte at læse om ham”. Kiefers historiesyn og historiebrug er dog hele grundlaget for hans arbejde, men måske er det netop det, der kendetegner en stor kunstner: at man kan opleve hans værk på flere måder, på flere planer. Og det er der rigtig gode muligheder for på Louisiana lige nu.

Udstillingen er den første større visning af Kiefers værk i Skandinavien. I alt 87 værker udstilles; udover maleri og skulptur en serie mindre arbejder på papir og foto, samt et pænt stort udvalg af Kiefers bøger, som er helt unikke. Her eksperimenteres utvunget – men kontrolleret – med materialer og motiver. Kiefers brug af både fotografier, (håndskrevne) ord, fysiske genstande som fx. en saks, strå, sand eller visne blomster er om ikke direkte skitser så dog en slags forarbejder, mere eller mindre tolkbare, til den stoflighed, der slog igennem i de store malerier i 1980’erne, og som blev en så stærk og karakteristisk del af hans udtryk helt frem til i dag.

Anselm Kiefer
Louisiana
Gl. Strandvej 13, Humlebæk
www.louisiana.dk
Til 9. januar 2011