Lars Pryds deltager i udstillingen “Inferno” i Bønnelyches Pakhus, Nysted.
Udstillingen er arrangeret af Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn, der er stiftet i august 2018. En tredjedel af gruppens medlemmer bor i Guldborgsund Kommune, andre kommer fra Lolland, Næstved, Stevns og Faxe samt enkelte fra Fyn, Jylland og København.
Sammenslutningens navn Det blå Tårn er en direkte reference til den svenske forfatter og maler August Strindbergs (1849-1912) sidste hjem i Stockholm, på svensk kaldet Blå Tornet.
I udstillingsperioden vil der være rundvisninger med udgangspunkt i udstillingens tema “Inferno”, der er inspireret af Strindbergs selvbiografiske roman af samme navn (1897). Desuden holder forfatter, tidl. operasanger Christine Marstrand et foredrag med fokus på Strindbergs forhold til billedkunst og musik: “Inferno og spøgelsessonater. Dramatiske havbilleder og musikalske dramaer”.
Se mere om Det blå Tårn på www.det-blaa-taarn.dk
Inferno – Det blå Tårn
Bønnelyches Pakhus
Adelgade 15, 4880 Nysted
Onsdag – søndag kl. 10- 16.
Mandag og tirsdag lukket.
.
Udstillingen er støttet af Guldborgsund Billedkunstråd og Guldborgsund Kommune