Hjem » Fifty/Fifty, 2012–13 » Kunstcentret Silkeborg Bad 15/9–2/12 2012

Kunstcentret Silkeborg Bad 15/9–2/12 2012

“Fifty/Fifty” Maleri, collage og grafisk design af Lars Pryds.
Fernisering: Lørdag 15. september 2012 kl. 11-14.

Udstillingen slutter 2. december 2012
KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, SilkeborgKunstcentret Silkeborg Bad - Foto: Lars Pryds
www.silkeborgbad.dk
Åbningstider: Indtil 30. september: Tirs-søn 10-17
Fra 1. oktober: Tirs-fre 12-16, lør-søn 11-17. Mandag lukket.

Udstillingen vises i “Langsalen” på første sal i Silkeborg Bads hovedbygning – den øverste række vinduer på billedet her.

Se blog-indlæg om udstillingen på www.pryds.com/tag/kunstcentret-silkeborg-bad


Om udstillingen “Fifty/Fifty” på Silkeborg Bad

Udstillingens sigte er todelt: Dels at vise et tilbageblik på Lars Pryds’ billedkunstneriske værk gennem 25 år, dels at belyse sammenhængen mellem det kunstneriske og det grafiske spor, der har fulgtes ad helt fra tiden på Kunsthåndværkerskolen til i dag. På udstillingen vises malerier og collager fra hele perioden, men med hovedvægt på værker fra de seneste 10 år, bl.a. fra serierne ”Bybilleder” (2007) og ”Suspended in Gaffa” (2011). Desuden vises et udvalg af grafiske arbejder indenfor bogdesign, plakater, logodesign og typografier.

Udstillingen markerer Lars Pryds’ 50 års fødselsdag i august samt 25-året for afgangen fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding. I samme forbindelse udkommer bogen “Pages of a Non-Existent Diary” med gengivelser af et omfattende antal værker og tekst af anerkendte kunsthistorikere. Bogen kan købes på udstillingen.

Om Lars Pryds
Lars Pryds er billedkunstner og grafisk designer. Hans billedkunstneriske værk består primært af maleri og collage, med inspiration fra pulserende storbyer og med indlejrede collage-elementer fra tryksager og lignende. Han har en omfattende udstillingsvirksomhed bag sig i både Danmark og udlandet siden debuten på censurerede udstillinger i midten af 1980erne.

Lars Pryds bor i København og arbejder dels som billedkunstner fra eget atelier, som han deler med hustruen, designer, journalist og forfatter Lisbeth Tolstrup, dels som art director ved Berlingske Business Magasin.

Som art director og grafisk designer har Lars Pryds 25 års erfaring fra nogle af Danmarks største dagblade og magasiner samt fra selvstændige opgaver som fx bogtilrettelægning, illustration og identitetsdesign. Han har vundet adskillige internationale priser for sit grafiske design.

I sin fritid er Lars Pryds redaktør på SNDS Magazine, skriver anmeldelser af kunstudstillinger til Kunstavisen og tegner sjove skrifttyper, som sælges over hele verden.

Lars Pryds er uddannet tegner/grafiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding (nu: Designskolen Kolding) 1984-87, og læser i øjeblikket til master i design ved Dansk Center for Designforskning (afsluttes 2013).



Læs PRESSEMEDDELELSE i Word-format


Billedeksempler.
Pressefotos i høj opløsning kan downloades fra pryds.com/presse

Lars Pryds: "Danserinden", 2007. Collage på papir, 19x14 cm.Collage: ”Danserinden” fra 2007 viser Lars Pryds’ fascination af både det smukke køn og den kraftfulde sort-hvide grafik, der her er overført fra kommercielle tryksager.

 

 

Lars Pryds: "Ssgn", 2010. Akryl/collage/lak på lærred, 100x80 cm.Maleri: Bogstaver omsat til abstrakte former i maleriet ”SSGN (Black L)” fra 2010, acryl på lærred, 100 x 80 cm.

 

 

 

Maleri og collage: Det lille billede ”Ee-T” (30 x 25 cm) er et 2012-eksempel på den blandingsteknik, Lars Pryds anvender i næsten alle sine værker: Det maleriske, med pålimede collage-objekter. Her på lærred.

 

 

Forsiden af Lisbeth Tolstrup: "Tekstile Udtryk - en introduktion", 2001. Forlaget FiberFeber.Design: Bogforsiden for forlaget FiberFeber viser hele tre aspekter af Lars Pryds’ designvirksomhed: Dels har Pryds designet og tilrettelagt hele bogen – og dermed også forsiden med billedet af Hanne Foss-Brinks tekstile hovedværk La Defense. Dels benyttes i bogen en af Pryds’ skrifter, TPG DontBlurry. Og endelig står han også bag forlagets logo, der skimtes i nederste højre hjørne.
.

Cover for SNDS Magazine 2-2012

Design: Forsiden af SNDS Magazine nr. 2, 2012, med Lærke Posselts vinderportræt fra World Press Photo. Lars Pryds redesignede SNDS Magazine i 2006 og er bladets redaktør og art director.

 

 

50-50-plakat-A3 Silkeborg BadPlakat for udstillingen på Silkeborg Bad.

 

 

 

Se også:
Om bogen – “Pages of a Non-Existing Diary”
Udstilling i Galleri Lisse Bruun, København 9. august – 1. september 2012
Udstilling i Kunstbygningen Filosoffen, Odense 29. januar -10. februar 2013


Download Kunstcentret Silkeborg Bads app til iPhone/iPad.