Lars Pryds er månedens kunstner i september:
Velkommen til fernisering tirsdag 6. september 2016 kl. 16-18
Salonen
Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø
facebook.com/salonen.cafe
Udstillingen er åben til og med fredag 30. september, mandag–søndag kl. 10–18
Tilmeld dig event påPå udstillingen vises både collager på papir (se herunder) samt nye malerier i formatet 140 x 100 cm, der ikke tidligere har været udstillet.
Blidt skrattende helheder
“Lars Pryds’ billeder er storbybilleder. De enkelte lærreder og collager cirkler motivisk omkring bygninger, murværk og gadetegn vekslende med fundne fragmenter af tryksager, fotos og plakater. Helhederne kan give mindelser om storbyens til tider overfyldte og forrevne plakatsøjler, hvor reminiscenser af ældre budskaber overdøves af nye.
Alligevel opstår der, takket være kunstnerens evne til at komponere sine elementer hen over hver enkelt billedflade, altid en overordnet harmoni. Dette hænger også sammen med lag-på-lag teknikken, hvor de mere eller mindre larmende enkeltdele, det være sig gulnede fotos, poserende bikinimodeller og pin-ups, gamle rejsebilletter eller stumper af bølgepap, gennem laserende lag af farve afstemmes til blidt skrattende helheder.
Mange billeder rummer desuden tydelige, om end hemmelighedsfulde, vidnesbyrd om kunstnerens rejser rundt i verden.”
– Mag.art. Lise Seisbøll, i Pages of a Non-Existent Diary, 2012
Lars Pryds er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1983-1987) og har en Master i Design fra Kunstakademiet i København (2011-2013). Han debuterede som maler i 1985, er medlem af Billedkunstnernes Forbund BKF (fra 1989) og tidligere formand for Kunst2100, kunstnere på Østerbro (2014-16).
.
.
.
.