I efteråret 2024 efterlyste Valby Kino i samarbejde med Kunstforeningen Kulbanekvarteret kunstnere til at udsmykke biografens caféborde. Dette er historien om mit forslag.
Kort fortalt er mit design af en bordplade til Valby Kino en hyldest til skuespillere, der har haft en betydning for mig. Dels da jeg som barn så de forrygende komedier med Buster Keaton og Marx Brothers, dels da jeg senere arbejdede med nogle af de (kvindelige) ikoner som del af mit eget billedunivers. Nogle af sidstnævnte er omtalt og gengivet i bogen “Pages of a Non-Existent Diary” (Forlaget på Tredje 2012).
Bordpladen
De otte skuespillere, som er portrætteret i hver sin trekant på min bordplade, er født lige før eller lige efter år 1900. Dvs. de var aktive i begyndelsen af det 20. århundrede – dengang film var i sort-hvid. Derfor er portrætterne holdt i sort-hvid – med lidt farver tilføjet for at løfte stemningen.
Bordpladen er disponeret, så den kan ses fra alle fire sider – dvs. der vil være motiver, der vender ud mod publikum, uanset hvilken side af bordet, man sidder ved.
Teknik og materialer
Rent teknisk er det collager med udgangspunkt i laserprint – tilsat akrylmaling, Ecoline-farve, grafit, blyant, kaffe, farvekridt og lak. Alle fotos er hentet som copyright-frie billeder under Creative Commons-licens.
Ved hvert portræt er angivet navn og levetid. Al tekst er, med en enkelt undtagelse, håndskrevet eller håndtegnet, og dermed fusioneres mine to store passioner, billedkunst og typografi, med den tredje: filmkunst fra det 20. århundrede.
KUNST I KINO – hent programmet her
De i alt ni bordplader afsløres ved et heldagsarrangement 2. februar 2025:
Tre dejlige damer
HEDY LAMARR (1914-2000) er den af de udvalgte otte, jeg har arbejdet mest intenst med tidligere. En større billedserie skabt omkring 2003 blev vist på flere udstillinger – bl.a. på “Torpedo in a Piano – a Tribute to Hedy Lamarr, the Schablone Sisters and the Sad-Eyed Ladies of Advertising” i det nu lukkede Galleri Projekt, København (2004).
Formentlig er det den længste titel (107 tegn inkl. mellemrum) på en udstilling, jeg nogensinde har haft. Til gengæld blev plakaten typograferet med en af mine egne skrifttyper: TPG DontBlurry 🙂
Til en senere udstilling i legendariske Galleri Lisse Bruun i Store Kongensgade i København, hvor Hedy-collagerne indgik, fremstillede jeg en lille folder om hende og hendes bemærkelsesværdige, dobbelte karriere – som gudesmuk pin-up og som patentholder af en opfindelse, hvis principper stadig er i anvendelse den dag i dag. Folderen kan hentes som pdf her.
Et maleri bliver til (om “Hedy et la Petite Fille de la Mer”)
Se også filmen:
MARILYN MONROE (1926-1962) har altid haft en helt særlig betydning for mig. Jeg blev først opmærksom på hende via Andy Warhols ikoniske portrætter – og lavede min egen serigrafiske version i formningslokalet på Kolding Gymnasium i 1980. I Marilyns del af Valby Kino-bordpladen ses en nedskaleret gengivelse af klicheen til trykkene fra dengang. De 41 silketryk monteret på to opslagstavler i gymnasiets kantine kan vist nærmest betragtes som min allerførste separatudstilling. Billedet herover er i sort-hvid, men faktisk var de ganske farvestrålende.
Jeg plejer i øvrigt at joke med, at jeg – lidt inspireret af Elton Johns “I would have liked to know you” fra Candle in the Wind – gerne ville have mødt Marilyn, men desværre døde hun, en uges tid før jeg blev født, så det kunne ikke rigtig lade sig gøre …
Marilyn Monroe var efter sigende dybt fascineret af JEAN HARLOW (1911-1937) – filmhistoriens første platinblonde sex-bombe. Om Marilyn ligefrem kopierede Harlows fremtoning med det lyse hår og skønhedspletten på kinden, kan sagtens tænkes, ligheden er i al fald påfaldende. Jean Harlow nåede trods sin alt for tidlige død (af nyresvigt) i 1937 at have et dramatisk liv både på lærredet (bl.a. overfor James Cagney i Public Enemy, 1931) og i privaten, hvor hendes mand blev fundet “skudt og nøgen i en blodpøl” (*) i hjemmet kun to måneder efter brylluppet.
I 2013 lavede jeg 12 mini-collager med en henført Jean Harlow som motiv. En af collagerne anvendte jeg som motiv på plakaten for Galleri Lisse Bruuns sommerudstilling dét år. De fleste af collagerne, som hver måler 15 x 10,5 cm, kan stadig købes i Galleri Valdal.
Hommage a Jean Harlow
Se også billedserien:
De sidste fem (eller faktisk otte)
Udover de tre skønne kvinder, som blev en del af min billedverden på hver sin insisterende facon, er min bordplade befolket af
Asta Nielsen (1881-1972)
W.C. Fields (1880-1946)
Humphrey Bogart (1899-1957)
Buster Keaton (1895-1966)
samt The Marx Brothers:
Chico (1887-1961)
Harpo (1888-1964)
Groucho (1890-1997) og
Zeppo (1901-1979).
Alle kan vi takke for banebrydende filmkunst og for uforlignelige one-liners, der er blevet en helt selvfølgelig del af mit (og formentlig mange andres) vokabularium – som Bogarts “Here’s looking at you, kid” eller W.C. Fields’ “I went to Philadelphia, but it was closed”. Tak for dem.
Tak også til Emmanuelle Kortholm og Gunnar Wille fra Valby Kino og Mette Mortensen fra Kunstforeningen Kulbanekvarteret for at tage initiativ til og organisere projekt “KUNST I KINO” – jeg håber de ni udsmykkede borde i Valby Kino får lang levetid og giver biografens publikum en god, ekstra oplevelse i ventetiden mellem filmene.